Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Det er noget andet, der virker mod partnerdrab

Plan for bekæmpelse af partnerdrab er brudt sammen

Claes LudvigsenFormand, Thorvald Netværket, cand.mag., Rønne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I 2022 lavede staten en handlingsplan til bekæmpelse af partnervold og partnerdrab. Men efter de seneste fire drab på to dage ser den ud til at være brudt sammen. Medmindre stigningen viser sig at være en tilfældig variation.

Planerne blev udarbejdet sammen med kvindekrisecentre og kvindeorganisationer, og de har fået flere penge, men kræver nu flere. Det vil være rigtigere at sætte handlingsplanen på pause, indtil det viser sig tydeligt, at dens foranstaltninger faktisk virker.

Der er allerede for to år siden gjort opmærksom på, at en anden indsats er bedre end handlingsplanen. I Spanien har man i flere regioner ligestillet forældrene ved skilsmisser, og der siger erfaringerne, at det har begrænset partnerdrab. Det stemmer med den traditionelle opgørelse af motiver i en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor om drab i Danmark gennem fire år, hvor separation angives som det vigtigste hovedmotiv til drab.

Det er bemærkelsesværdigt, ifølge Justitsministeriets undersøgelse fra 2022, at der ”kun” er 46 pct. tidligere straffede blandt partnermorderne, mens tallet for andre mordere er langt højere. Det er også interessant, at næsten halvdelen af partnermorderne er påvirket af alkohol og stoffer.

Sammenfattende tyder alt på, at et uheldigt sammenfald af modsætninger mellem mænd og kvinder støttet af misbrug fører til flere partnerdrab. Når det er tilfældet, bør man ligestille de to forældre, også ved skilsmisser, og advare mod, at de to køn dæmoniserer hinanden, som det skete i flere tilfælde under MeToo-kampagner.

Artiklens emner
Drab