Havet omkring os har længe været en kemisk losseplads
Det kan godt være, det kommer som et chok for Magnus Heunicke, men de fleste danskere har vidst det længe.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er ”pludseligt” dukket en ny rapport op, som viser, at havet omkring os er alvorligt forurenet med mange forskellige kemiske stoffer, hvilket åbenbart har fået miljøminister Magnus Heunicke til at bekymre sig og udtale, »at vi i Danmark har et gigantisk problem med vores havmiljø«, samt konstatere, »at havet er langt mere forurenet med kemikalier, end man troede, hvilket er dybt alvorligt«.
Ja! Det er alvorligt, at havet omkring os er alvorligt forurenet med kemikalier, men det er ikke ny viden, og det er heller ikke kun et gigantisk dansk problem, for forurening af havmiljøet er et alvorligt globalt problem. En ensidig dansk indsats vil være virkningsløs.
Da jeg var dreng for ca. 55 år siden, vidste man, at Østersøen allerede dengang var alvorligt påvirket af tungmetaller, og der opstod en vits om, at bornholmerne ikke behøvede at købe et kviksølvbarometer. De kunne blot hænge en sild op på væggen.
Desværre er der tale om et problem, som man i Danmark fuldstændigt har negligeret i over 50 år, på trods af at man har vidst, at der fra de østeuropæiske floder og videre gennem Østersøen blev/bliver ledt store mængder af forskellige kemiske stoffer til de indre danske farvande.
Der er tale om stoffer udledt fra den kemiske industri, udledninger fra mineindustrien samt fra forskelligt spildevand i øvrigt. En del af de tilledte stoffer er enten tungt nedbrydelige eller for tungmetallernes og andre grundstoffers vedkommende slet ikke nedbrydelige.
Mange af de udledte stoffer sedimenterer sig på bunden i vandmiljøet, hvor de optages af bunddyrene til skade for den efterfølgende fødekæde i vandmiljøet. Det burde derfor ikke være vanskeligt at forstå, hvorfor både fisk og planter ikke trives i dette giftige miljø.
I Danmark har man nu i over 40 år alene fokuseret på landbrugets kvælstofomsætning som årsag til miljøproblemerne i de indre danske farvande. Der er kastet milliarder af kroner i den teori, og med den nye grønne trepartsaftale vil der fortsat blive spildt milliarder af kroner på den historie, hvis ikke der sadles om. Kvælstof er en vigtig og uundværlig del af naturens kredsløb. Uden kvælstof intet liv. Det er da bemærkelsesværdigt, at selvom man nu gennem årtier med dyre tiltag har skruet ned for kvælstofudledningen fra landbruget, så ses der ingen ændringer i vandmiljøet. Og det kommer man heller ikke til.
Det er stærkt skræmmende, at man nu også må erkende, at der også er alvorlig forurening i de åbne havmiljøer med fund af f.eks. PFAS, hvilket tydeligt viser, at vi har et alvorligt globalt forureningsproblem, også i de store verdenshave, som der skal tages hånd om, hvilket må være en vigtig opgave for FN, hvis ikke vi skal slå os selv ihjel i forurening.