Kære Puk Damsgård, hvorfor stiller du ikke det spørgsmål?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg beundrer både dit og Naser Khaders arbejde og engagement i Mellemøsten, hvor I ærligt forsøger at forstå muslimerne, udviser stor sympati for dem og forsøger at forklare, hvad der foregår. Det er prisværdigt, og vi bør alle have medfølelse med vores medmennesker.

Det, jeg ikke forstår, er, hvorfor ingen journalister stiller spørgsmålet: Om de lidende bakker op om Hamas og deres handlinger? Måske kan de ikke svare af frygt for repressalierne – men så må I ærligt afdække det. For hvis de bakker op om Hamas, er det svært at forstå og hjælpe.

Hamas, Hizbollah og Iran kan vi efter årtiers forsøg på forhandlinger om en tostatsløsning og fire-fem krige, initieret af palæstinenserne og deres trosfæller, ikke længere støtte eller tro på. Det fører blot til mere krig og lidelse. It never stops. De må snart forstå krigens logik, at med hver tabt krig tabes land og rettigheder.

Hvorfor er der ingen, der vifter med det hvide flag og tager imod det gode liv – et liv, hvor forskellige folkeslag kan leve sammen i fred uden islamistiske hads- og voldsregimer? Islamisterne drømmer om en etstatsløsning, som de med deres voldsfanatisme kan dominere.