Når myndighederne ikke evner det: Det er dig og mig og naboerne, der sikrer et godt beredskab

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mange af os har efterhånden hver for sig købt dåsemad, opladet powerbanks og fyldt vanddunke, så vi kan klare os i de tre dage, som Beredskabsstyrelsen anbefaler.

Men nu viser det sig, at de, der klarer sig bedst gennem kriser og katastrofer, er dem, der er del af gode, lokale fællesskaber, siger Iben Bjørnsson fra Forsvarsakademiet til DR.

I den kontekst er grundejerforeninger og boligforeninger oplagte lokale og nærmest landsdækkende fællesskaber.

Desværre er det dog ikke engang 1 pct. af grundejerforeningerne, der har lavet beredskabsplaner, ifølge DR’s rundspørge til grundejerforeninger maj/juni 2025.

Krisehåndteringsekspert Nina Blom Andersen mener, at en væsentlig grund er manglende råd og vejledning fra myndighedernes side.

I lyset af ekspertudsagnene fra Bjørnsson og Blom Andersen kan det undre, at beredskabsminister Torben Schack Pedersen ikke tager initiativ til at hjælpe foreningerne på vej.

Gennemarbejdede råd, vejledninger og tjeklister fra centralt hold til foreninger kunne være på deres plads, men ministeren siger tværtimod: »Jeg tror, det virker bedst, hvis det er drevet af folk selv.«

Det kunne ellers være en oplagt chance for ministeren til at rette op på den manglende tillid til myndigheder i tilfælde af en krisesituation. Man kunne endda bruge de udmærkede overlevelsesplaner, som enkelte grundejerforeninger allerede har udarbejdet, som inspiration, så arbejdsbyrden for myndighederne ville være begrænset.

Uanset arbejdsbyrden er det nu engang myndighedernes ansvar, ikke grundejerforeningernes, at forberede befolkningen og landet på en ordentlig måde.

Derfor er det uacceptabelt at sidde eksperters råd om vigtigheden af stærke lokale fællesskaber overhørig og offentligt ytre, at det må foreninger (eventuelt) selv tage sig af, uden at tilbyde nogen form for vejledning på området fra Beredskabsstyrelsen eller ministeriet. Nye vejledninger til grundejer- og boligforeninger ville derimod supplere de allerede udarbejdede vejledninger til individuelle husstande, så landet ville stå stærkere i tilfælde af en krise eller katastrofe.

Alternativet er, at hundredvis af grundejer- og boligforeninger hver især skal genopfinde den dybe tallerken og påtage sig den enormt komplekse opgave – og det store ansvar – at sætte sig ind i, hvad der behøves for et robust beredskab. Der er også en reel risiko for, at de slet ikke overkommer at få det gjort.

I begge scenarier ville det give et fragmenteret patchwork af løsninger af varierende kvalitet. Det ville være væsentligt mere effektivt, hvis vejledninger og tjeklister til grundejerforeninger udarbejdes én gang, centralt og af eksperter i Beredskabsstyrelsen i stedet for at lade stå til eller belemre hundredvis af foreninger med denne for landet så vigtige opgave.

For at få en landsdækkende løsning er det vigtigt, at også sommerhusområdernes grundejerforeninger inddrages. Man kunne se under corona-pandemien, hvordan mange tilbragte meget tid der, og mange, ofte sårbare, pensionister bor permanent i deres sommerhuse.

Ministeren har rost de grundejerforeninger, der har lavet beredskabsplaner, og det er selvfølgelig dejligt, men gennemtænkte, velskrevne og centralt udarbejdede vejledninger og tjeklister fra myndighederne til grundejer- og boligforeninger ville have en langt større positiv virkning for Danmarks samlede beredskab.