Bjørn Lomborg: Fri handel er vejen frem. Sådan er det, Donald Trump

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Over hele verden er man ved at få øjnene op for fordelene ved fri handel.

Efter år med frihandelsskepsis og voksende protektionisme siger et flertal af amerikanerne nu, at USA bør forfølge global frihandel, mens Den Europæiske Union indgår frihandelsaftaler så hurtigt som muligt, og selv regionale geopolitiske rivaler som Kina, Sydkorea og Japan er blevet enige om et større samarbejde.

Truslen om en global toldkrig har fået mange til at konkludere, at alle har det bedre, når landene specialiserer sig i det, de er bedst til. Denne optimistiske opfattelse står i skarp kontrast til visionen om handel som et nulsumsspil, som andre lande har vundet.

Og alligevel er ulemperne ved frihandel reelle: Billeder af Amerikas ”rustbælte” er kommet til at symbolisere de negative virkninger af frihandel, ikke kun for amerikanske vælgere, men også globalt.

Kilometervis af engang så mægtige fabrikker blev lukket, og engang så stolte samfund blev ødelagt, da virksomhederne flyttede deres produktion til udlandet. Begge ting kan være sande.

Fordelene og omkostningerne ved frihandelspolitik fordeler sig ikke ligeligt. Rige lande drager relativt mindre fordel af friere handel, og dele af deres arbejdsstyrke bærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Men på trods af det viser peer-reviewed forskning fra økonomer ved Copenhagen Consensus, at friere handel stadig er overvældende positivt, selv for rige lande. Forskernes økonomiske model undersøger, hvad der sker, hvis vi øger den globale handel med 5 pct. Der er reelle og betydelige omkostninger.

På verdensplan, for alle arbejdstagere og i fremtiden, vil de nuværende omkostninger være næsten 1.000 mia. dollars.

Det kommer fra at lægge sammen virkningerne på lønpakkerne for de berørte arbejdstagere, der mister deres job eller er nødt til at nedskære til lavere betalte stillinger eller ender med at forlade arbejdsstyrken helt.

Omkring 92 pct. af disse omkostninger opstår i de udviklede lande. Det er trods alt her, de fleste importudsatte markeder findes.

Det er her, lønningerne er højest, og hvor arbejdstagere er mest udsatte for billigere eller bedre produkter fra fattige lande, der kommer ind i rige lande. Disse tab er reelle – 1.000 mia. dollars er en enorm sum.

Men vi må også huske på de betydelige fordele ved frihandel. Den samme udvikling, der fik fabrikker til at forlade tidligere industricentre, medførte også utrolige stordriftsfordele og gjorde det muligt for forbrugere overalt at købe billige og ofte ret velproducerede produkter i store varehuse.

Den amerikanske middelklasse får anslået 29 pct. af sin købekraft fra udenrigshandel. Med andre ord kan den gennemsnitlige amerikaner fra middelklassen købe næsten en tredjedel mere for hver dollar, end hvis der ikke var handel.

Effekten er endnu større – 62 pct. – for den fattigste tiendedel af de amerikanske forbrugere. Når vi regner fordelene ved frihandel i de rige OECD-lande, er disse meget højere end omkostningerne: 6.700 mia. dollars.

I alt betyder det et afkast på syv dollars for hver dollar i omkostninger. Ja, regeringerne bør arbejde hårdere for at hjælpe de arbejdstagere, der vil blive hårdest ramt af friere handel, men selv efter at have taget højde for de næsten 1.000 mia. dollars i omkostninger, er der over 6.000 mia. dollars tilovers at hente for den rige del af verden.

Enhver regering ville være tåbelig at ignorere disse langt større fordele, trods de betydelige omkostninger. Måske endnu vigtigere er det, at forskningen viser, at frihandel er enormt gavnlig for fattigere lande.

Derfor er det en tragedie, at politikerne helt har opgivet den multilaterale frihandelsdagsorden: Friere handel kan generere enorme gevinster for verdens fattigste lande.

Når verdens fattigste lande har det bedre, bliver hele verden et stærkere og mere stabilt sted. Verdens lav- og lavere mellemindkomstlande, hvor fire milliarder mennesker bor, vil lide nogle omkostninger som følge af friere handel, men disse er relativt lave, omkring 15 mia. dollars.

Men deres gevinster ved friere handel vil være fantastiske 1.400 mia. dollars i fordele.

Da de fattigere verdensøkonomier er meget mindre, er dette en relativt meget større gevinst. Og da deres omkostninger er meget lavere, giver hver dollar i omkostninger 95 dollars i fordele. Det er et forbløffende afkast af investeringen. I en verden, der kæmper med ulighed og økonomisk usikkerhed, er friere handel fortsat et af de mest effektive redskaber til fælles global velstand.

Selvom omkostningerne – især i de udviklede lande – er reelle og skal håndteres med smartere og mere retfærdige politikker, er fordelene for store til at ignorere.

Med næsten syv dollars i afkast for hver dollar i omkostninger for de rige nationer og et ekstraordinært afkast på 95 dollars for de fattigere lande er friere handel en win-win-situation.

Vejen frem er ikke protektionisme, men reformer, der sikrer, at gevinsterne ved handel ikke kun bliver større, men også fordeles bedre.