De unge spejler sig i jeres glas, forældre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi går sommeren i møde, og med afslutningen på skoleåret følger også en tid med fester og sociale arrangementer – ikke mindst for de unge.

For os med børn i skolealderen betyder det ofte, at samtalerne om alkohol bliver mere aktuelle. For mit vedkommende med et barn i 8. klasse kom emnet ”unge og alkohol” på dagsordenen allerede ved det første forældremøde i efteråret.

Hos nogle af os var det tydeligt, at frygten lyste ud af øjnene, mens det for andre forældre vækkede minder fra deres egen ungdom.

Fra den kant lød det uundgåeligt: »Vi begyndte selv at drikke i 7. klasse – og det har da ikke skadet os.«

Men ærlig talt, så bør sådan en kommentar ikke længere vinde gehør eller finde nogen form for accept rundtomkring på landets folkeskoler.

For Sundhedsstyrelsen er ret klar i sin anbefaling om, at unge under 18 år ikke bør drikke alkohol. De har endda udarbejdet forskellige materialer til forældre, skoler og kommuner med henblik på at ændre alkoholkulturen hos de unge.

For forældre på forældremøderne er der hermed en del hjælp at hente om, hvordan dialogen om alkohol med de unge kan tages. Og der er endda en stor enighed blandt 7 af 10 forældre om, at børn og unge drikker for meget alkohol, og at de begynder at drikke for tidligt.

Så langt, så godt. Men der skal formentlig endnu mere til, hvis vores unges alkoholkultur skal forandres. Og her kommer vi ikke uden om, at vi forældre også bør rette spotlyset mod os selv.

Forældremødet gjorde det i hvert fald tydeligt for mig, hvordan de fortællinger, vi voksne har om alkohol, også kan smitte af på vores børn og præge deres alkoholkultur.

Til tider kan jeg ligefrem få det indtryk, at alkohol er den lim, der binder os voksne sammen i hygge og fællesskaber. Lige præcis det, vi ønsker ændret hos vores unge. F.eks. er fri bar og drinksklippekort til julefrokoster på arbejdspladser en del af normalen, mens sommerferien for mange er lig med et stigende forbrug af alkohol, når der skal hygges og slappes af.

Og når familie og venner inviteres til middag i weekenderne, er alkohol også ofte et naturligt element på spisebordet.

Sundhedsstyrelsen har sammen med TrygFonden lanceret flere tiltag for at forebygge danske unges tidlige alkoholdebut. Og et af disse tiltag handler netop om, at der skal skabes nogle rammer for positive sociale fællesskaber for de unge uden alkohol.

Så ville det her ikke være på sin plads, at vi forældre blev bedre til at vise de unge vejen for dette gennem egne sociale fællesskaber?

De unge skulle jo nødig få indtrykket af, at alkohol også er en adgangsbillet til de voksnes fællesskaber. Eller som tidligere sundhedsminister og nuværende Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup, har udtalt, at øl er lig med »livsglæde og fællesskab«.

Det er faktisk tankevækkende, at hele 63 pct. af voksne danskere mellem 30-65 år mener, at vi generelt drikker for meget. Og hele 88 pct. af de unge mellem 15-25 år ønsker en alkoholkultur, hvor alle accepterer et nej tak til alkohol.

For har vi forældre måske også en alkoholkultur, hvor det kan være svært at sige nej tak?

Så lad os nu i fællesskab hjælpe vores børn ved også at tage ansvar for vores egne alkoholvaner og derved blive langt bedre alkoholforbilleder for dem.