Fortsæt til indhold
Debatindlæg

I kvæler Foreningsdanmark med uoverskuelige bunker af love, krav og bureaukrati

Politikerne skal lynhurtigt komme ind i kampen for at gøre det lettere at drive en forening. Som det er nu, forsurer systemet driften – og lysten forsvinder.

Mick KjærFormand, Odder IGF Fodbold
Peter BredalFormand, VRI
Thomas Krogh MathiasenFormand, FC Skanderborg
Martin ChristensenFormand, VSK Aarhus
Harrie HorsmansFormand, Brabrand IF Fodbold
Gitte VaseFormand, Lyseng IF

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmarks folkeoplysende foreninger er en hjørnesten i vores samfund. I generationer har foreninger bidraget med dannelse, sundhed, trivsel og velvære, og det er stadig tilfældet i 2025.

Det er i foreningslivet, vi bliver samlet, det er her, man mødes på tværs af religion og politisk overbevisning og kæmper på ”samme hold”. Det er en enorm styrke i en ellers polariserende hverdag.

Men nu vil øgede krav i den nye bogføringslov gøre det endnu sværere at drive en folkeoplysende forening som vores.

Stort set alle politikere i landet lovpriser foreningernes virke og betydning for samfundet. Derfor kan det undre, at ingen tilsyneladende tager sig af, at vi netop via lovgivning, krav og bureaukrati langsomt, men sikkert, er i færd med at kvæle Foreningsdanmark.

I Trivselskommissionens aktuelle anbefalinger blev betydningen af de frivillige foreninger understreget. En af anbefalingerne vedrører netop, hvordan man kan hjælpe foreningerne ved at afbureaukratisere regelsættene, så det frivillige arbejde kan bruges på at skabe fællesskaber med stor betydning for børn, unge og voksnes liv, som er det, foreningerne er gode til.

En undersøgelse foretaget af Kulturministeriet fra 2022 viste, at de bureaukratiske byrder i foreningsarbejdet er et kæmpe problem. Hele 46 pct. svarede således, at de har overvejet at trække sig fra deres frivillige arbejde. 51 pct. af dem, der har overvejet at stoppe, angiver for meget administrativt arbejde som én af de primære årsager.

Dengang var svaret fra daværende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen: »Det gør mig trist at høre, at byrderne får frivillige ildsjæle til at miste gejsten. Vi er nødt til at gøre noget ved problemerne.«

Desværre er det primært skåltalerne om vigtigheden af Foreningsdanmark, der præger billedet, snarere end de konkrete initiativer, der kan hjælpe.

Udover udfordringer med at rekruttere og fastholde frivillige i stor udstrækning, så fravælger børn, unge og voksne i større grad holdsport til fordel for enten individuelle sportsgrene og naturligvis ”skærmen”. Den agenda kæmper de danske idrætsforeninger med dagligt, og det kræver politisk prioritering, hvis den trend skal vendes.

Kigger vi på den politiske opbakning i tørre tal, bliver man ej heller opmuntret. Indenrigsministeriets kommunale nøgletal viser, at kommunerne i gennemsnit siden 2020 har investeret ca. 6 pct. mindre i kategorien ”Sport og Fritid”. Det er ganske enkelt skræmmende læsning og hænger slet ikke sammen med, at både kongens og statsministerens nytårstale indeholdt afsnit om vigtigheden af foreningerne i Danmark.

Virkeligheden er, at nu er vi som folkeoplysende forening blevet varskoet om, at vi pr. 1. januar 2026 skal opfylde reglerne i den nye bogføringslov. Dette stiller øgede krav til bogføringen, håndtering af bilag og opbevaring af materiale. Det medfører naturligvis en øget omkostning for den enkelte forening i form af indkøb af professionelt regnskabssystem.

Hvad måske er endnu værre, så kommer der nu igen et øget pres på de frivillige bestyrelsesmedlemmer og ikke mindst kasserer, som nu skal agere som ansatte i en virksomheds regnskabsafdeling. Vel at mærke, når de kommer hjem fra deres ”almindelige” arbejde og med ildhu kaster sig over deres frivillige arbejde i de sene eftermiddags- og aftentimer.

Vi mener, at det er fuldstændigt absurd, at man ikke kan finde rum og plads til dispensationer for idrætsforeninger og folkeoplysende foreninger generelt.

Vi opfordrer derfor til, at politikerne med lynets hast kaster sig ind i denne vigtige kamp og straks får indført undtagelser, så vi ikke endnu en gang belaster det foreningsliv, vi alle siger, vi har så kært.

Man kunne starte med at sige, at hvis man er registreret som en »folkeoplysende forening«, så er man automatisk dispenseret for de øgede krav i den nye bogføringslov.