Sætter du dit kryds ved et menneske eller kunstig intelligens?
Kommunalvalget til efteråret bliver efter alt at dømme det første valg i Danmark, hvor AI-genererede tekster, billeder og videoer virkelig har potentiale til at fylde meget.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som kandidat til årets kommunalvalg oplever jeg allerede nu, at man skal tage stilling til, om man vil gå i debat på de sociale medier med kandidater, der åbenlyst lader ChatGPT eller en anden sprogmodel håndtere deres synspunkter.
At anklage en modkandidat for at bruge AI er nærmest som at anklage nogen for at stjæle, så man bør være mere end almindelig sikker i sin sag. Desværre er diverse digitale værktøjer til at spore brugen af generativ AI i tekster ikke særlig veludviklet på dansk. I hvert fald ikke som tilgængelig software for almindelige mennesker.
Egentlig kan det jo lyde harmløst at få en digital saltvandsindsprøjtning fra ChatGPT’s enorme motor, og hvis man eksempelvis har svært ved at formulere sig skriftligt, er AI så ikke blot et godt hjælpeværktøj til at fremføre sine synspunkter? Nej. Det er ganske enkelt forfærdelig skadeligt.
Det er, som FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, sagde i forbindelse med demokratidagen i 2024, en teknologi, der kan få »alvorlige konsekvenser for demokratiet«. For hvis politikertilliden har været for nedadgående i årevis, så kan man kun gisne om forværringen, der opstår, når man ikke længere ved, om et læserbrev er skrevet af ens lokale kandidat eller vedkommendes partis sprogmodel.
Udover at AI og sprogmodeller kan hjælpe den enkelte med at hæve kvaliteten af det skrevne markant, for de er blevet rigtig gode, så fungerer de også som super-doping i forhold til den volumen, som teknologien muliggør. Altså antallet og længden af svar, man som kandidat kan give. Det giver ikke blot en fordel i forhold til at øge kandidatens synlighed. Det giver også en uhørt fordel, når man skal gøre sig lækker for de sociale mediers algoritmer, som belønner mange og lange kommentarer på dette og hint.
AI muliggør hurtige svar i både e-mails og Facebook-kommentarfelter, og det er effektivt. Men skal vi bruge det af den grund? Nej. Kandidater til demokratiske valg har et enormt ansvar, og vi har selv valgt at stille os frem. Når der stemmes, skal man som vælger kunne have tillid til, at man stemmer på en person og ikke på en sprogmodel eller en algoritme.
Politik i al dets afskygninger er et håndværk, der kræver, at man sætter sig ind i sagerne, mærker dilemmaerne og selv formulerer sine synspunkter. Når først den sidste del er overladt til en maskine, så outsourcer man ikke bare ord, man afskriver sig også det væsentlige ansvar, der følger med de ord.
EU vedtog sidste år en AI-forordning, der træder i kraft i år. Forordningen stiller krav om, at det skal oplyses, når en tekst er genereret af en sprogmodel.
Det ansvar bør gælde alle – også kommunalvalgskandidater fra nu af og til den 18. november.