Den moderne teknologi er som en ondartet virus
Mennesket har brug for et digitalt helbredseftersyn.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sir Timothy Berners-Lee, som i 1989 opfandt World Wide Web, fyldte den 8. juni 70 år. Det var ikke for at berige sig selv, men for at skabe fri og åben adgang til information. I dag er det svært ikke at se på hans opfindelse som noget, der er blevet kapret og forvandlet til en slags digital virus, der spreder sig lynhurtigt og påvirker vores liv med afhængighed, misinformation, overvågning og mistrivsel.
I modsætning til Berners-Lee drømte f.eks. Mark Zuckerberg om dominans – og fik det. Meta og dets algoritmer holder os fanget, ikke for vores skyld, men for at fodre en forretningsmodel, der prioriterer vrede, frygt og polarisering. Data er blevet valuta, privatliv er en handelsvare.
Og Zuckerberg står ikke alene. Elon Musk styrer nu det tidligere Twitter (nu X) med en lemfældig omgang med ytringsfrihed. Hans anvendelse af X var med til at få Donald Trump valgt – og lige nu ser vi, hvordan de hver især bruger deres egne platforme til at bekrige hinanden. AI og deepfakes gør det i dag næsten umuligt at skelne sandhed fra løgn ligesom med fake news.
Den moderne teknologis udvikling ligner i stigende grad forløbet af en ondartet virus.
I 1990’erne så vi mobiltelefoner og internettets spæde start. Optimisme. Men allerede da begyndte det mørke net at tage form som frirum for kriminalitet.
I 2000’erne kom de sociale medier og videokommunikation. Øjenkontakt, kropssprog og nærvær forsvinder.
I 2010’erne begyndte smartphones med deres konstante notifikationer. Afhængighed skabes aktivt gennem belønningssystemer og algoritmer. Brugerdata udnyttes kommercielt.
I 2020’erne ser vi AI og fake news. Manipulation bliver sofistikeret. Virkeligheden undergraves. Overvågning intensiveres med ansigtsgenkendelse og adfærdsanalyse.
Som enhver virus har den digitale epidemi alvorlige bivirkninger. Vi ser det med afhængighed, hvor vi tjekker mobilen, som er med os nat og dag, hundredvis af gange dagligt, ligesom mange er havnet i ludomani eller andre digitale afhængigheder, hvor dopamin har besat vores hjerner.
Mange føler sig i stigende grad alene, når skærmbaseret interaktion erstatter fysisk samvær. Der er en stigende mistrivsel med angst og depression blandt teenagere og efterhånden også blandt yngre voksne. Symptomerne sker parallelt med de sociale mediers fremmarch.
Det bliver sværere og sværere at navigere pga. den informationsforurening, som fake news skaber.
Den øgede mulighed for overvågning, hvor vores adfærd kortlægges, skaber grobund for en form for kapitalisme, hvor informationer om den enkelte bliver en ny valuta.
Teknologien er i sig selv ikke ond. Ligesom medicin kan redde liv – eller være farlig ved misbrug – afhænger teknologiens værdi af, hvordan vi anvender og regulerer den.
I dag halter vi efter. Teknologien udvikler sig hurtigere end vores etiske og sociale forståelse. Og vi mangler et digitalt helbredseftersyn – en form for demokratisk antivirus – der kan sikre, at teknologien tjener mennesker, ikke omvendt.
I skoleregi bør indføres en digital dannelse, ligesom der skal være en aktiv støtte til fysiske fællesskaber som modvægt til skærmkulturen.
Sir Timothy Berners-Lee har selv udtrykt frustration over, hvad internettet er blevet til, ligesom han i 2019 opstillede ni forslag til alle om brug af internettet. Måske skulle vi lytte til opfinderen. For det er endnu ikke for sent at redde det internet, der skulle gøre os frie – før det helt overtager os.
Det store spørgsmål er: Er det sundt for os – som mennesker, som samfund, som civilisation?
Hvis vi ikke tager stilling nu, risikerer vi at ende som bærere af en virus, vi selv har sluppet løs – uden vaccine, uden beredskab, uden kritisk bevidsthed.