Danmark skal ikke være EU's duks – for en sikkerheds skyld

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvis europæisk erhvervsliv skal kunne skabe vækst, job og velstand, kræver det gode rammevilkår. Desværre har vi de seneste år måttet erkende, at vilkårene i Europa ofte spænder ben for virksomhederne. Vores konkurrenceevne har simpelthen haltet bagefter amerikanske konkurrenter.

Den disponible indkomst i USA er vokset dobbelt så hurtigt som i EU siden år 2000. EU’s produktivitet ligger på kun 80 pct. af USA’s, selv om den var på samme niveau i 1995. Og elpriserne er gennemsnitligt to til tre gange højere i EU end i USA. Der er med andre ord brug for, at EU sætter virksomhedernes ve og vel i højsædet.

Det understreger den store rapport om EU’s konkurrenceevne, som Italiens tidligere premierminister Mario Draghi har lavet for EU. Og i en tid med truende handelskrig og voksende protektionisme uden for Europa er det nødvendigt, at vi tør tage det næste skridt:

Vi skal have et opgør med den nuværende udvikling, hvor virksomheder bruger mere tid på at opfylde krav end på at udvikle deres forretning. Vi ved, at det går særligt ud over de små og mellemstore virksomheder, som udgør 99 pct. af EU’s virksomheder.

Alene små og mellemstore virksomheder i Danmark bruger hvert år ca. 49 mio. arbejdstimer og ca. 14 mia. kr. på at opfylde administrative krav – fra både Danmark og EU – ifølge en undersøgelse fra SMVdanmark.

Det svarer til tusindvis af fuldtidsstillinger – og det er, før vi tæller resten af erhvervslivet med. I hele Europa er omkostningen så høj, at den hæmmer vores økonomiske styrke.

Når Danmark den 1. juli overtager formandskabet for Rådet i EU, har vi en vigtig opgave med at sikre, at vi i EU får fjernet regler og nedbragt administrative byrder.

EU’s stats- og regeringschefer har allerede – sammen med formanden for kommissionen, Ursula von der Leyen – udtrykt et klart ønske om at nedbringe administrative byrder. Det danske formandskab for EU skal bruges aktivt og til at sætte retning. Og det er der brug for. Vi har brug for en ny tilgang.

Her følger fem bud på, hvordan vi kan gøre det.

For det første skal EU sætte konkrete og bindende mål for at nedbringe byrder for erhvervslivet – ikke alene i denne mandatperiode, men ved en langsigtet og systematisk indsats. Kommissionen har sat et mål om at reducere virksomhedernes administrative byrder med 25 pct. – svarende til 280 mia. kr., og 35 pct. for små og mellemstore virksomheder i de kommende fem år.

Det er en god begyndelse. Den grønne omstilling opnås ikke via en ny og voksende regeljungle, som lægger et stort administrativt pres og dermed et nyt benspænd for iværksættere og mindre virksomheder. Mængden af byrder og komplekse rapporteringskrav, der knytter sig til bæredygtighedsarbejdet, er det mest aktuelle eksempel.

Det er vigtigt at forankre det vigtige arbejde i kommissionen og sikre, at der på løbende vis bliver ryddet op og luget ud, så regelsættet ikke vokser. Regelforenkling skal være en vigtig del af EU’s raison d’etre.

For det andet skal vi reducere de ”indre” handelsbarrierer. EU’s indre marked med den fri bevægelighed af varer, tjenester, kapital og arbejdstagere er en af EU’s absolut største styrker. Siden det indre marked blev skabt i starten af 1990’erne, er samhandlen mellem medlemsstaterne vokset kolossalt.

Men der er ifølge en række eksperter et stort potentiale for endnu mere.

Ifølge beregninger fra Den Internationale Valutafond (IMF) er der stadig alt for mange ”indre barrierer” mellem landene svarende til ca. 40 pct. for varers vedkommende og mere end 110 pct. for tjenesteydelser. Medlemsstaternes krav om licenser, beviser og legitimation er blevet en enorm hæmsko for den vækst, vi i Europa kunne skabe ved at fjerne de indre barrierer.

For en lille, åben økonomi som den danske er det særligt vigtigt at minimere de indre barrierer, da vi med et relativt lille hjemmemarked ofte vil have virksomheder, som tidligt får behov for at søge ud over egne grænser og eksportere for at udvide forretningen.

For det tredje er det på tide med et opgør med overimplementering – især i Danmark. Når EU laver fælles regler, så skal de være fælles. Vi skal ikke – i vores iver for at være EU’s duks – smide et ekstra lag ovenpå for at være på den sikre side. For det betyder i praksis, at danske virksomheder står med tungere krav end deres konkurrenter i andre EU-lande. Og det er ikke kun et dansk fænomen.

Løsningen er klar: Ensartet og korrekt implementering i hele EU, så vi ikke ender med 27 forskellige versioner af det samme regelsæt.

Næstsidst skal vi have et systematisk nabotjek mellem EU og USA. De mest centrale godkendelsesprocedurer fra myndighedernes side – for eksempelvis af et nyt medicinalprodukt – skal ikke tage længere tid i EU end i USA. Det er kommissionens opgave at sikre, at nye regler skal igennem et grundigt og systematisk konsekvenstjek af, hvordan de nye regler påvirker konkurrenceevne og virksomhedernes samlede byrder.

Og slutteligt skal vi fremover sikre, at virksomheder kun skal indberette data én gang, ét sted – og så må det være op til myndighederne at få styr på resten, som vi ser det praktiseret i Estland.

Det kan ikke passe, at virksomheder igen og igen skal indtaste de samme oplysninger på forskellige platforme og i forskellige formater. Det skaber unødigt spild af tid og irritation. Digitalisering, datadeling og smartere systemer skal være nøglen, så vi også kan fjerne byrder uden nødvendigvis at fjerne regler.

Disse fem retningslinjer er næppe udtømmende, men det er vores bud på, hvad der kunne indgå i en europæisk reformplan, der skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Kommissionens arbejdsprogram og nye plan, ”Konkurrenceevne-Kompasset”, viser de rette takter – og vi vil gøre, hvad vi kan, for at sikre et mere erhvervsvenligt EU med konkurrencedygtige rammevilkår.