Slet det grimme kors i flaget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kirkeminister Morten Dahlins udtalelse om, »at danske soldater skal kæmpe for kristendommen, når de sendes i krig for Danmark«, har provokeret mange. I Jyllands-Posten er han blevet kritiseret af borgerlige kusiner og fætre fra De Konservative og Liberal Alliance.

Helle Bonnesen (K) mener 25/5, at vi går i krig for at forsvare fædreland, frihed og folkestyre. Hendes påstand kan dog diskuteres, for hvordan forsvarer vi vores land ved at føre krig i fjerne lande som Bosnien, Irak og Afghanistan? Førte de krig mod Danmark, inden Nato invaderede dem? Nej, men man kan mene, at intern uro i dem gjorde vores del af verden usikker og nødvendiggjorde invasionen.

Carsten Bach (LA) spørger 5/6, hvorfor danskere går i krig for deres land, og svarer: Det gør de for »værdier«, de bærer med sig fra hverdagen, fra deres familie, venner, lokalsamfund og fællesskaber, »hvor man oplever ansvar, omsorg og medmenneskelighed«. De udspringer af den frihed, som vores folkestyre og grundlov garanterer. Han opregner mange andre grunde til, at vi går i krig: For demokrati, tillid, medborgerskab, lighed, befolkningen, samfundsansvaret og foreningslivet. Jeg savner kun øldrikkerlauget i Ledøje-Smørum i opremsningen!

Bach nævner »frihed« oftere end Bonnesen og afviser i øvrigt på det kraftigste, at kristendommen har givet os vores frihed, for det har Oplysningstidens idéer. Det har han langt hen ad vejen ret i, for kristne institutioner bekæmpede religionsfrihed og folkestyre.

Filosoffen Rune Selsing mener 25/5, at danske soldater går i krig for kristendom, og at meget af vores tankegods har rødder i den. Bl.a. friheden og forestillingen om det personlige, individuelle ansvar. Langt hen ad vejen har også han ret.

Hvad fortæller Dannebrog på uniformen om vore soldaters forhold til kristendommen, når de kæmper for Danmark i Afghanistan m.v.? I alle fald, at de, der har udsendt dem, mener, at der er en forbindelse mellem kristendommen og danske soldaters virke. Kan det være, at den kristne Gud står dem bi? Eller at de bør optræde som gode kristne?

I et fjerde debatindlæg 14/5 skriver fire konservative og tidligere udsendte i bl.a. Afghanistan, at »det er ikke korset, vi bærer på skulderen. Det er Dannebrog«. Ja så. Jeg troede, det var almenviden, at det hvide kors i Dannebrog – og alle andre steder – er kristendommens grundsymbol.

Hvis de fornægter, at det hvide kors i vores flag står for kristendom, bør de arbejde for at slette det hvide kors i Dannebrog. Men så lander de tæt på den kommunistiske digter Otto Gelsteds opfordring i digtet ”Dannebrog” fra 1936: »slet det grimme Kors af Flaget, gør det rødt!«

Lad mig slutte mere åndrigt end Gelsted med Christian Richardts digt ”Altid frejdig, når du går” fra 1867. Frihedskæmperne brugte den ikke mindst i afskedsbreve til deres kære, når tyskerne havde dødsdømt dem. Strofen »Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder!« fra tredje og sidste vers er nok den mest citerede fra digtet. Det kan provokere nogle, men Richardt nævner Gud i første og Fadervor i andet vers.