Dansk Folkepartis forslag er et angreb på den danske familie

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg troede ærlig talt, det var en joke. Da jeg læste sidste sætning i det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti for nylig fremsatte i folketingssalen, tænkte jeg: »Det kan de ikke mene i ramme alvor.« Men de mener det.

I allersidste sætning under bemærkninger til forslaget skriver de, og jeg citerer ordret: »Det offentlige skal understøtte familien defineret som ”far, mor og børn”.« Det er jo fuldstændig grotesk.

DF mener altså ikke, at man i Danmark kan kalde sig en familie, hvis man er enlig mor eller far. Hvis man er enke med børn. Hvis man er et homoseksuelt par, der har børn. Eller hvis man er et par, der ikke vil have eller ulykkeligvis ikke kan få børn. Så kan man ikke definere sig som en familie, og så skal det danske samfund ikke understøtte parterne som en familie. I Danmark understøtter vi alle familier. F.eks. ved at udbetale børnepenge til familier med børn. Eller ved at hjælpe mennesker, der ikke selv kan få børn, med at få dem.

Mener DF virkelig, at man kun skal have børnepenge, hvis man er en familie, der består af far, mor og børn? Mener Dansk Folkeparti virkelig, at man kun skal have hjælp til at få børn, hvis man er et par, der består af mand og kvinde?

Under debatten i folketingssalen forsøgte Socialdemokratiet forgæves at få DF til at uddybe, hvad de egentlig mener med sætningen »det offentlige skal understøtte familien defineret som far, mor og børn«. Svaret fra DF lød blot, at »det står ret klart og tydeligt«. Så det må man jo tolke som, at de mener præcis det, de skriver.

Hvis en familie ifølge DF består af far, mor og børn, så voksede jeg i deres øjne ikke selv op i en familie. En stor del af min barndom boede mine forældre hver for sig. Og senere, da jeg var teenager, mistede jeg min mor i en trafikulykke. Det efterlod min far, mine to søskende og mig som en familie uden min mor. Det gjorde os ikke mindre til en familie, at min mor ikke længere var her. Derimod er det netop i kriser som denne, at man rykker endnu tættere sammen i familien.

DF bryster sig af at være ”danskernes parti”. Men den snævre, utroligt gammeldags og ret mærkværdige opfattelse, de har af, hvad en familie er, er noget af det mest udanske og uordentlige, jeg længe har hørt. Det er stik modsat de værdier, vores samfund her i Danmark bygger på.

Og det er et uhørt angreb på den danske familie. En familie kan være og se ud på alverdens måder. Og en familie kan pludselig ændres, så den ser meget anderledes ud. For nogle handler familie ikke om kød og blod, men om stærke relationer, de selv har valgt til. Ingen skal opleve, at deres familie er forkert. Ingen! Det her handler helt grundlæggende om, hvilket samfund vi ønsker at have. Og om vi udskammer nogle typer af familier.

I Socialdemokratiet ønsker vi at have et samfund, hvor der er plads til forskelligheder. Kærlighed, tryghed, omsorg og fællesskab – det er dét, der skaber en familie. Det skal vi værne om. Og familien kan og skal ikke defineres af andre end familiens medlemmer. Heller ikke af Christiansborg-politikere fra DF.