Nøj, hvor vi strammer op
Socialdemokraterne strammer grebet om beboerne på Kærshovedgård. Om ikke andet symbolsk.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For et års tid siden kørte en beboer fra Kærshovedgård en mor til to ihjel. I den anledning har regeringen skruet gevaldigt op for stramningerne i forhold til beboerne på Kærshovedgård. Nu skal det være slut med at køre bil for beboerne, hvilket de alligevel gør, som det passer dem, med eller uden kørekort. De må heller ikke længere gå med knive. Det har mange nok troet var forbudt allerede.
Som om det ikke skulle være nok, har Kåre Dybvad Bek gravet dybt i værktøjskassen. Nu skal det være slut med skatteyderbetalt fertilitetsbehandling. Så kan de lære det. Kom så ikke og sig, at Socialdemokratiet ikke fører en stram udlændingepolitik.