Danske medier holder med de forkerte
Danske medier burde smide forbeholdene og den tilstræbte nøgternhed og kritisere Israels brutale fremfærd.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
”Stop udsultningen af Gaza” er ikke en overskrift fra danske medier. Den er derimod hentet fra det israelske dagblad Haaretz den 17. april.
Overraskende er det ikke. For om nogen har Haaretz gjort sin stilling klar under de seneste 18 måneders igangværende folkemord – eller for nogen den mere feel-good-betegnelse ”det plausible folkemord” – mod de over 2,2 millioner indespærrede i verdens største friluftsfængsel – det besatte Gaza.
For mens vores danske medier, som blandt de få tilbageværende holder fast i misvisende overskrifter som f.eks. ”Israels krig mod Hamas”, så er Latinamerika, Asien, Afrika og mange lande i Europa for længst begyndt at kalde tingene ved deres rette navn – som f.eks. ”Israels krig mod det palæstinensiske folk”.
Om det er af ideologiske, politiske eller religiøse grunde, at ikke så få fortsætter støtten til Israels brutale krig mod alt og alle i det besatte Palæstina – herunder og ikke mindst Gaza, så er det måske bare, hvad det er.
Om det er, fordi ikke så få er grundlæggende fakta-resistente på trods af det åbenlyse massemord på civile i Gaza, så kan ingen og intet ændre noget som helst ved det.
Det afgørende er, om vores danske medier er indstillet på at indrømme den historiske fejlfortolkning af Israels hensigter med den altomfattende krig mod palæstinenserne overalt i det besatte Palæstina; på Vestbredden, i den besatte hovedstad Al-Quds/Østjerusalem og i særdeleshed Gaza de seneste over 560 dage.
For skulle drab på børn, kvinder og mænd være ”nødvendig” og tilsyneladende kan retfærdiggøres i den ”gode sags tjeneste”, sådan som den uforbeholdne støtte til Israel er blandt partier, organisationer, politikere, medier og meningsdannere, så er det også, hvad det er.
Men det mest nærliggende spørgsmål er følgende: Hvorfor slår vores medier ikke en fed streg i sandet og erklærer deres klokkeklare og tydelige afstandtagen fra brugen af sult som våben? Hvorfor ikke – i det mindste – læne sig op ad af netop Haaretz?
For uanset hvad ”nogle” medier og journalister mener om ”vennen Israel”, så kan ingen anfægte det faktum, som samtlige nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer har advaret om: Israel bruger nødhjælp i form af mad, vand og medicin som våben.
Skulle det ikke være tilstrækkeligt med internationale organers nærmest daglige advarsler, så kan de også daglige udmeldinger fra Netanyahus koalition være mere end nok til at få alle alarmklokkerne til at bimle og bamle hos vores danske regering og verdens ledere i det hele taget.
Venner af Israel – af ideologiske årsager eller af ren opportunisme – har et ansvar. Vi er mange, der er overbeviste om, at mange ikke alene støtter Israels omfattende krig mod alt palæstinensisk og den daglige aggression mod hele Mellemøsten for siden at bruge offerkortet i de historiske forsøg på at gøre Israel til offeret og ofrene til terrorister. Og at man helst ser, at palæstinenserne forsvinder fra Jordens overflade.
Vores medier har et kæmpe ansvar og burde droppe den historiske berøringsangst, når talen falder på Israel. For den romantiske forestilling om Israel fra 1960’erne og 1970’erne er en saga blot.