Landbruget redder ikke provinsen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne påstår, at det rammer skævt i Danmark, når den grønne trepart betyder færre kvæg og svin i dansk landbrug.

Men Danmarksdemokraterne må stoppe den falske sang om, at landbruget redder provinsen.

Vi er begge socialdemokrater og opstillet i forskellige dele af landet: på Sydfyn og i Gladsaxe i hovedstadsområdet. Men det skiller os ikke ad i denne sag:

Vi skal både omstille landbruget for at passe på natur og klima. Og vi skal prioritere provinsen langt højere.

Vi ved, at landbruget ikke redder provinsen, som Danmarksdemokraterne påstår. Selvfølgelig har erhvervet en betydning, men det er slet ikke så markant, som det fremstilles. Faktisk arbejder færre end hver 10. i landdistrikterne i landbruget. Mange af dem er sågar udenlandske arbejdere med tvivlsomme arbejdsvilkår.

Samtidig får erhvervet 12 mia. kr. i støtte årligt ifølge Finansministeriet, mens det forurener for mindst 18 mia. kr. ifølge tænketanken Kraka. Resultatet er døde havbunde, iltsvind, biodiversitetskrise og sprøjtegifte i vores drikkevand.

Samtidig sender dele af landbruget deres svin til slagtning i udlandet. Det har de seneste år kostet hundredvis af arbejdspladser på slagterierne i Ringsted og Sæby.

Man kan sige, at Danmark får det værste fra to verdener: Vi beholder landbrugets forurening fra gylle og sprøjtemidler inden for landets grænser. Til gengæld sender vi jobmuligheder til udlandet, når vi kører svin til Østeuropa for at blive slagtet. Sat på formel: Arbejdspladserne forsvinder, men vi sidder tilbage med stanken.

Når landbrugets skæbne kobles med landdistrikterne, fjerner det fokus fra, hvad der egentlig er behov for i landdistrikterne.

Provinsen og landdistrikternes største problem er ikke CO₂-afgift og den grønne trepart. Det er, at velfærdsstaten trækker sig tilbage. Vores samfund bliver i de her år mere og mere opdelt, og vigtige samfundsfunktioner og magt er blevet centraliseret i de største byer.

Der er nogen, der påstår, at det er en naturlig udvikling, men det er noget sludder. Det er en konsekvens af dårlige politiske beslutninger og skøre systemer. Det kan man godt lave om, hvis man vil.

I sidste periode igangsatte S-regeringen den mest ambitiøse decentralisering af offentlige institutioner, som var en kæmpe succes og det bedste, der er sket for centerperiferi i årtier. Det skal vi have mere af. Vi skal have skoler, sygehuse og offentlige arbejdspladser i hele landet. Samtidig skal vi understøtte en erhvervsudvikling, der skaber jobs uden for de store byer – fremfor at lade landbruget sende svin og dermed jobmuligheder ud af landet.