Udviklingspolitik handler om magt, siger Lars Løkke. Ja, hvad ellers?
Udenrigsministeren skal sikre, at korruption ikke kommer på tværs af magten, når vi hjælper ude i verden.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
»Vi skal i højere grad se udviklingsbistand som et middel til at fremme magt og indflydelse,« skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen som oplæg til at gå i gang med at forhandle en ny udviklingspolitisk strategi med Folketingets partier.
Lad mig derfor sige det klart fra starten: I det synspunkt finder ministeren fuld støtte fra Transparency International Danmark. Vi er også enige med ministeren i, at der sjældent har været så meget brug for den nøgterne tilgang som nu, hvor bl.a. USA har abdiceret i kampen for demokrati og retsstatsprincipper i verden.
I Transparency International ved vi, at hvis der er noget, som mennesker overalt på kloden er trætte af, så er det, når korruption står i vejen for, at de ikke bare kan se ind i en bedre fremtid, men også en dagligdag, der er besværliggjort af, at man skal have penge op af lommen for ting og ydelser, som vi i Danmark opfatter som det naturligste i verden. Derfor er det min opfordring, at ministeren sikrer, at dette fokus bliver prioriteret i strategien. Her ligger en vigtig strategisk alliance med borgere over hele verden, som vil kunne give os den politiske goodwill, Løkke peger på som en del af sin motivation for omlægning.
Sammen med mine nordiske kolleger i Norge og Sverige har jeg opfordret de skandinaviske lande til netop at tage den fane op. Det er i vores sikkerhedspolitiske interesser, at udviklingsbistand også kobles op på magt – og især også det aspekt af magt, der handler om korruption.
Noget af det, vi nordiske afdelinger af Transparency International især peger på, er, at de skandinaviske lande i opbygningen af nye strategiske alliancer ikke skal komme med vores traditionelle moralske pegefingre i antikorruptionsarbejdet. Det behøver ikke alt sammen være godt og sikkert på forhånd. Vi må turde løbe en risiko. Vi skal turde være med – også der, hvor det er svært.
Vi skal ikke se arbejdet med antikorruption som et isoleret fænomen, men som en integreret del af arbejdet og konkrete projekter. Der findes stærke civilsamfundsorganisationer – både mine kolleger i de lokale kapitler af Transparency International og også andre – i lande, hvor der er en anden arbejdsdeling på denne dagsorden end i de nordiske lande.
Danmark er et lille land. Noget af det vigtigste for os er stabilitet. En af de effektive stabilisatorer er, når niveauet af korruption falder – både i den offentlige sektor og i den private. Derfor handler dette ikke om altruisme, men om magt. Det magttomme rum findes ingen steder i verden. Det afgørende er derfor, hvem der går ind i det, og hvad man vil bruge den til.
Og så bare lige en deklaration. Danmark har i mange år været en aktiv støtte af vores globale arbejde i Transparency International, bl.a. gennem støtte til vores hovedkontor i Berlin. Det er vi i den danske afdeling ret stolte over. Og ja, det giver også mig blød magt, når jeg tager ordet i vores interne processer.
Det er vi helt åbne om, sådan fungerer international politik også. Det afgørende, vi skal kunne stå på mål for, er, hvordan vi bruger den – som land og som organisation.