Kære DR: Det er en ikke-historie, at rige belaster klimaet mest

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De rigeste belaster klimaet mest, lyder konklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som DR valgte at dække vidt og bredt hen over påsken – bl.a. med en reportage om en pædagog, der fremhæves som »klimavenlig«, fordi hun som eneste egenskab er arbejdsløs og derfor ikke har råd til at forbruge. Ærligt talt: Det er en ikke-historie.

Selvfølgelig stiger forbruget med indkomsten – det er hverken overraskende eller brugbart i sig selv. En person med langt hår går også oftere til frisøren end en skaldet – men hvad skal vi bruge det til?

Det virkeligt problematiske er vinklingen. I stedet for at diskutere, hvordan vi skaber grønne løsninger, der matcher menneskets adfærd og behov, ender vi i endnu en fortælling om, at løsningen er at gøre mindre, købe mindre, leve mindre.

Men vi mennesker vil altid forbruge. Det ligger dybt i os – som kultur, identitet og drivkraft. Siden de første mennesker har vi udsmykket os for at signalere status. Jeg ønsker Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Radio held og lykke, hvis deres mission er at ændre på det.

I stedet for at bruge spalteplads på at fortælle selvfølgeligheder som, at arbejdsløse, pensionister og studerende qua lav indkomst har lavere klimaaftryk, kunne vi så ikke tale om løsningerne?

Mindre forbrug er ikke den hellige gral, vi skal stile efter. Det er klogere forbrug.

Og det er præcis dét, grønne startups forsøger at skabe: cirkulære løsninger, hvor vi kan leve med omtanke uden at give afkald på alt det, der gør livet rigt. Historien, som Danmarks Radio burde have lavet, var, hvorfor vores politikere, som ellers ikke er sene til at pynte sig med grønne klimafjer, ikke skaber bedre rammebetingelser for grønne startups?

Danmark halter langt efter andre OECD-lande. Grønne startups har ofte lange udviklingsforløb, høje omkostninger og usikre veje til markedet – og det kræver tålmodig og risikovillig kapital. Hvorfor gør vi så ikke som Storbritannien og giver skattefordele til investeringer i disse grønne startups?

Og hvorfor kigger vi ikke på at sænke kravene til offentlige udbud, så grønne alternativer nemmere kan komme i betragtning? Tocifret millionomsætning og flere referencecases rimer dårligt på grønne startups. Det er blot to eksempler på noget konkret, vi kunne gøre. Eller i hvert fald diskutere i den offentlige debat.