Japanerne har optimismen i behold trods USA's smækken med told-døren

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den amerikanske toldkrig kan ikke rykke ved det japanske erhvervslivs høje optimisme. For trods toldafgifter fra USA, så er Japan tilbage i god form efter flere årtiers økonomisk svækkelse – og det er til gavn for dansk industri og handel.

Det får kong Frederik et førstehåndsindtryk af, når han besøger Japan fra den 23. til den 25. april. For her vil kongen ankomme til et land, der langt om længe oplever fremgang på en række helt centrale områder for økonomi og erhvervsliv. Det er tiltrængt, for det har længe været de dårlige nyheder, der har præget mediedækningen af Japan.

En faldende, aldrende befolkning. Økonomisk stagnation. Deflation. Naturkatastrofer og nuklear ulykke. Selv OL i Tokyo i 2020, der skulle have været landets store comeback til verdensscenen, endte som en trist forestilling, afviklet med et års forsinkelse uden tilskuere på grund af corona.

Men trods tre tabte årtier er Japan stadigvæk verdens fjerde største økonomi og forbrugermarked, og i de seneste 12 måneder er der kommet den ene gode nyhed efter den anden om japansk økonomi og erhvervsliv.

Det har også haft en selvforstærkende effekt, at Warren Buffett har set sig lun på Japan, og i sidste måned har han øget sine investeringer i Japans fem største handelsselskaber – såkaldte sogo shosha – i en stærk tro på langsigtet indtjening hos nogle af grundpillerne i japansk erhvervsliv.

Lad os tage økonomien først. Mest sigende er det, at den japanske centralbank, BoJ, har hævet renten hele tre gange i de seneste år, mens EIB og Fed har sænket renten. Samtidig har BoJ stoppet sine opkøb af obligationer – såkaldt kvantitativ lempelse. Det sker efter mange år med meget lempelig pengepolitik.

Stramningen af pengepolitikken skyldes primært, at der endelig er kommet lønstigninger og inflation i det japanske samfund. Man tror næsten, det er løgn, men mange priser og lønninger forblev næsten uændrede fra 1991 til 2023. Der er således adskillige historier om folk, der ikke har fået lønstigninger i 30 år. Det har været en ond cirkel for japansk økonomi, men nu er cirklen brudt. I 2024 og 2025 er der givet samlede lønstigninger på cirka 10 pct.

Det er selvfølgelig en delvis kompensation for den inflation, der endelig er kommet til Japan – importeret udefra og forstærket af en meget svag yen. Men mange lønmodtagere kommer til at opleve reallønsfremgang. Kombineret med de enorme, akkumulerede opsparinger i japanske husholdninger betyder det, at forbruget stiger, og der er vækst i økonomien. Eller måske rettere: Der var vækst.

For også Japan er selvfølgelig hårdt ramt af Trump 2.0’s politikker. 10 pct. på alle varer og 25 pct. importtold på biler. Væksten kan derfor i en periode blive negativ som i så mange andre lande inklusive potentielt USA selv.

Men selv ikke genkomsten af præsident Trump og alle dens konsekvenser har for alvor svækket optimismen i japansk erhvervsliv, som her i april fortsat ligger meget højt. Optimismen skyldes store indtjeninger i det private erhvervsliv, og at man vurderer, at fremtidsperspektiverne er gode.

Japansk erhvervsliv har således i den nye, digitale økonomi foretaget en effektiv omstilling, hvor man har bevæget sig ind i en række nichemarkeder med mindre konkurrence og mindre afhængighed af globale konjunkturer.

Dertil kommer selvfølgelig det stærke hjemmemarked. Verdens fjerdestørste økonomi har nu med forbrugere at gøre, der i langt højere grad er klar til at hente pengene fra under hovedpuden – bogstavelig talt – med henblik på enten at bruge dem eller investere dem.

En mere alvorlig demografisk udfordring er det vedvarende fald i Japans befolkningstal. Men også her er der gode nyheder, der vil styrken væksten på længere sigt.

Ældre bliver i stigende grad på arbejdsmarkedet, til de er langt oppe i 70’erne og 80’erne, og det holder dem tilmed friske. Dertil er Japans regering ikke længere så skeptisk over for brug af udenlandsk arbejdskraft, som vil fortsætte med at stige fra de nuværende to millioner.

Endelig arbejder Japan intenst med implementering af AI og andre teknologiske løsninger, som kan erstatte job og øge produktivitet. Det kan også blive til nye eksportsucceser. Alle disse positive nyheder skaber selvfølgelig også fornyede muligheder for dansk erhvervsliv i Japan efter mange år, hvor det har været andre markeder, der har været prioriteret.

Under kongens besøg sætter Danmark fokus på fødevarer med en tilrejsende erhvervsdelegation samt på grøn energi, life sciences og investeringer fra Japan til Danmark. I forhold til sidstnævnte er det værd at bemærke, at Japan de seneste fem år i træk er den største investor i USA. I det daglige arbejder ambassaden i Tokyo også med danske virksomheder og erhvervsklynger inden for andre sektorområder som teknologi og robotter, forsvar, det maritime og design.

Japan er ikke længere et af Danmarks 10 største eksportmarkeder. Men om få år kan landet blive det igen. Ikke mindst hvis den japanske yen med den nye pengepolitik bliver styrket, og hvis toldmuren mod Japan ikke vokser. Tværtimod indgik EU og Japan en frihandelsaftale, der trådte i kraft i 2019. Aftalen har kraftigt reduceret antallet af handelsbarrierer mellem to af de største økonomier i verden. Det ligger der et stort, uudnyttet potentiale i.