Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Vi er her for at leve, ikke for at undgå at dø

Forbud mod øl før 21 år, lukning af barer og en høj statspris er næppe vejen i en tid, hvor alkoholkulturen er stadigt mere ansvarlig. Men ellers er Bryggeriforeningen meget enig med professor Becker.

Nick HækkerupDirektør, Bryggeriforeningen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I sin kronik i Jyllands-Posten den 10. april er professor Ulrik Becker pikeret over, at jeg i et radioprogram erklærer mig enig med ham i, at det ikke dur alene at informere om sammenhængen mellem kræft og alkohol. Man bør også fortælle om andre helbredseffekter – eksempelvis at alkohol i moderate mængder modvirker hjerte-kar-sygdomme.

»Det er formentlig første, sidste og eneste gang, Bryggeriforeningen og jeg er enige om noget som helst!« lyder det fra Ulrik Becker.

Men jeg må desværre skuffe professoren.

Vi er også helt enige om, at generelle kræftadvarsler på øl og andre drikkevarer med alkohol – som foreslået af WHO – er en dårlig idé.

WHO henviser til, at alkohol kan forårsage brystkræft. Det kan det også godt. Men som Ulrik Becker anfører, er kun en lille andel af brystkræfttilfælde i Danmark relateret til alkohol. »Derfor kan man godt diskutere, om det er rimeligt med en advarsel til alle kvinder om, at selv et lille alkoholforbrug kan forårsage brystkræft«, som han velturneret formulerer det.

Det er også glædeligt, at Ulrik Becker gentager sin skepsis over for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 10 om ugen. Han henviser, at han var uenig med styrelsen, da han deltog i en ekspertgruppe, som skulle hjælpe med at udarbejde nye genstandsgrænser i 2021-22 – og selv foreslog 14 genstande ugentligt med udgangspunkt i bred international dokumentation.

Til gengæld er det trist, at professor Ulrik Becker vil forbyde unge, voksne mennesker at købe en øl, før de er 21 år. Forstemmende, at han vil lade staten fastsætte høje priser på alkohol. Og ligefrem jammerligt, at han vil begrænse antallet af barer med øl, vin og drinks.

Dels fordi en øl eller to for langt, langt størstedelen af os er forbundet med livsglæde: Vi sænker lige skuldrene og skåler med kollegerne fredag eftermiddag, hilsner på naboen over hækken eller nyder en påskebryg til familiefrokosten. Netop i en tid, hvor verden synes at være af lave, er det vigtigt huske, at vi vel er her for at leve – ikke bare for at overleve. Og som Ulrik Becker også selv anerkender, så er alkohol i moderate mængder fuldt foreneligt med en sund livsstil.

Dels fordi Ulrik Beckers forslag om en dansk udgave af den amerikanske forbudstid i 1930’erne ikke harmonerer med virkeligheden. Danskerne drikker mindre og mindre alkohol – ikke mindst de unge, som har en langt mere fornuftig alkoholkultur end både deres forældre og deres bedsteforældre, da de var på samme alder. Andelen af 16-24-årige, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens skærpede grænse på 10 genstande, er ifølge styrelsens egne undersøgelser halveret siden 2010, og samtidig er unges fuldskabsorienterede druk – såkaldt binge-drinking – på markant tilbagetog.

Så måske virker kampagner, information og uddannelse alligevel, selvom Ulrik Becker hævder, at »det er veldokumenteret, at det ikke virker« – uden dog at dokumentere det.

I stedet for at se sig sur på Carlsbergs nye kampagne ”Drik med Respekt” – som Ulrik Becker disser med ordene »tro ikke, at formålet er at forbedre folkesundheden og forhindre unge i at drikke for meget« – vil jeg tillade mig opfordre professoren og andre gode kræfter til at droppe fordommene og koncentrere energien mod det egentlige problem: overforbrug og misbrug blandt et heldigvis stadigt mere begrænset mindretal.

Det vil næppe undre nogen, at jeg selv synes, at en af de gode løsninger er at flytte forbruget fra hård spiritus til øl, som er nemmere at drikke med måde. Men andre forslag er meget velkomne, og vi i ølbranchen bidrager meget gerne til at føre dem ud i livet.