Sundhedsreformen er et lille lands opskrift på succes

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lad os for et kort øjeblik skrue tiden fem år tilbage. Et historisk pressemøde havde lige fundet sted. Magnus Heunicke havde med sin nu berømte smittegraf illustreret nødvendigheden af at holde afstand, hvis ikke sundhedsvæsenet skulle kollapse.

Og da billederne fra Bergamo af kister, der blev transporteret væk i militærlastbiler, ramte danske medier, var der ikke længere tvivl om alvoren.

Vi spoler tiden langsomt frem. Årene, der fulgte, var ikke nemme for sundhedsvæsenet. Efter en flot covid-indsats var medarbejderne stærkt pressede, ventetiderne røget i vejret, og rekrutteringssituationen kritisk.

Vi stod i en akut mangel på bl.a. sygeplejersker og med et bjerg af udfordringer foran os. Krisen var til at mærke.

Udfordringerne var ikke unikke for Danmark. Men i Danmark lykkedes vi med noget helt centralt, som heldigvis karakteriserer vores land: samarbejde og politisk ansvar.

Og spoler vi frem til i dag, så står det danske sundhedsvæsen et rigtig godt sted. Vi har vendt udviklingen – sammen. Ventetiderne er nu på samme niveau som inden corona. Danskerne kan være trygge ved, at de får tilbudt hurtig udredning og behandling ved kræftsygdom. Flere medarbejdere vælger igen det offentlige sundhedsvæsen til.

Det kan vi takke hinanden for. Danskerne, der holdt afstand under corona. Sundhedspersonalet, der har knoklet både under og efter for at genskabe trygheden i sundhedsvæsenet. En god overenskomst i 2024, der havde fokus på løn, rekruttering og gensidig fleksibilitet. Og gode politiske aftaler, som regionerne har taget politisk ansvar for at levere på. Det er lykkedes.

Det betyder noget, når vi står sammen.

Nu skal vi gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre. Med sundhedsreformen får regionerne et stort ansvar for at omstille og udvikle sundhedsvæsenet, så flere borgere får den rette hjælp tidligt og tæt på eget hjem – inden en tilstand udvikler sig kritisk. Det er først og fremmest godt for borgerne. Og det er mere bæredygtigt. For allerede inden corona ramte, var presset på hospitalerne vokset markant.

Som med alle andre succeshistorier i dette land skal vi levere på reformen i et tæt samarbejde med hinanden. Regioner og kommuner, civilsamfund og patientforeninger, praksissektor og medarbejdere, regering og Folketing. Vi har brug for hinanden.

I de nye sundhedsråd skal vi samarbejde om at levere det næste store spring for sundhedsvæsenet. Et nært og trygt sundhedsvæsen af høj kvalitet – og som ikke afhænger af din bopæl.

Det kræver bedre lægedækning. For at lykkes med det skal vi skabe attraktive arbejdspladser uden for de store byer og uddanne lægerne dér, hvor patienterne har brug for, at de også på sigt vælger at bosætte sig.

Vi skal sikre, at vores hospitaler omstiller sig og vender sig mere mod de opgaver, der fremover ikke skal foregå på hospitalet, men som med den rette hjælp kan varetages i borgernes eget hjem eller tæt på. Og vi skal give klare forløb for mennesker med kronisk sygdom, sikre sundheds- og omsorgspladser af høj sundhedsfaglig kvalitet, en døgndækket akutsygepleje og levere meget mere hjemmebehandling.

Opgaverne er mange, svære og kommer til at kræve meget. Men det har vi prøvet før.

Og heldigvis er selve aftalen om sundhedsreformen skrevet ud fra samme opskrift: Et bredt politisk flertal står bag den – den opbakning håber vi også, at vi mærker, når vi i de næste mange år klør på for at skabe resultater for patienterne. Forbedringerne vil komme gradvist, men både retningen og opskriften er klokkeklar: Vi skal igen stå sammen, samarbejde og vise, at selv et lille land kan skabe store resultater.