Skævheden ligger et andet sted: De reelle rekrutteringsproblemer er ikke akademiske
Det er en misforståelse at sige, at produktionsvirksomhederne mangler akademikere. Det er faglærte, de skriger efter.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når den uddannelsespolitiske chefkonsulent fra Lederne, Nina Christina Schwarz, i Jyllands-Posten forleden taler om rekrutteringsproblemer for produktionsvirksomhederne, så kigger hun den helt forkerte vej.
Hun er repræsentant for et syn på uddannelse, der efterhånden må siges at være blevet overhalet af virkeligheden. Hvis du tager ud i landet og spørger produktionsvirksomhederne, hvilken arbejdskraft de mangler, så er det altså ikke jurister eller økonomer, de vil pege på.
Faktum er nemlig, at vi ikke skal have flere akademikere. Problemet er, at vi simpelthen ikke uddanner nok faglærte, og det problem ser kun ud til at blive større. De seneste tal for de unges optagelse på uddannelser efter folkeskolen viser ingen udvikling. Igen i år vælger kun 20 pct. en erhvervsuddannelse, mens hele 70 pct. går en gymnasial vej. Se, dét er skævhed.
Vi står som land og verden lige nu på flere brændende platforme. De to største er klimakrisen og den sikkerhedspolitiske situation. Skal vi i Danmark komme godt igennem de to kriser, så er det ikke flere akademikere, der er brug for. Det er derimod dygtige faglærte som smede og industriteknikere, der er med til at sætte vindmøllerne op, gøre fjernvarmen klar og producere vigtigt forsvarsmateriel. I 2023 lavede COWI en analyse for Industriens Uddannelser, der viste, at der frem mod 2035 kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte, hvis de grønne ambitioner skal realiseres.
Hvis vi så samtidig ser på det hurtigt voksende behov for mere faglært arbejdskraft i for eksempel forsvarssektoren, så vil behovet jo kun vokse.
Det er her, der skal sættes ind. Det handler ikke om at uddanne flere akademikere, for nok så vigtige som forskere og ingeniører er, så er det altså faglærte, der gør idéerne til virkelighed.
Heldigvis er de realiteter gået op for regeringen og mange andre politikere. Med stor inspiration fra os i Dansk Metal har de udarbejdet et bud på en helt ny gymnasieretning – epx’en – som forhåbentligt vil få flere unge til at vælge en faglært uddannelse i stedet for en universitetsgrad. Samtidig har man jo ikke forstået epx’en, hvis man mener, at den vil gøre det sværere for drenge og unge med ikke dansk oprindelse at få en gymnasieuddannelse. Den nye gymnasieretning vil derimod åbne gymnasiedørene til mange flere unge, der nu får mulighed for at få en studenterhue på.
Nu er det bare vigtigt, at vi også sørger for, at erhvervsuddannelserne er i tiptop stand. Her skal der investeres massivt i nye maskiner og uddannelse til underviserne, så eleverne her bliver klædt på til fremtidens arbejdsmarked som faglært i en højteknologisk verden.