Gymnasiet må gerne være elitært
Gymnasiet skal være for de bogligt stærke. Det nytter ikke at tro, at det er en pølsefabrik, de fleste skal køres igennem.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som barn var jeg i tvivl om, hvad jeg ville, når jeg blev voksen. Skulle jeg være politimand, læge eller arkitekt?
Min far sagde altid, at jeg ikke skulle bekymre mig. Han sagde, at alle har en unik hylde i samfundets reol, og jeg nok skulle finde min.
Vejen til den rigtige hylde går gennem uddannelsessystemet, men her er der sket en ensretning. I stedet for at unge mennesker vælger deres egen sti, ledes mange ud på gymnasiets motorvej. Lave krav til optagelse har skabt falske forventninger om, hvad det vil sige at være gymnasieelev. Mange tror, at gymnasiet er for alle, selvom det er en boglig ungdomsuddannelse.
Nu vil regeringen indføre et karakterkrav på 6 i stedet for 5, hvilket kan tydeliggøre, at gymnasiet er bogligt.
En undersøgelse fra Cepos viser, at mange elever med et gennemsnit på under 6 fra grundskolen ender med at droppe ud af gymnasiet. De starter med en forventning om, at gymnasiet er ét, men de finder ud af, at det er noget andet – noget mere bogligt, end de troede.
For selvom gymnasiet måske lige umiddelbart virker som en fortsættelse af grundskolen og derfor den oplagte ungdomsuddannelse, hvis man ikke er sikker på, hvad man skal vælge, er gymnasiet altså lige så meget et valg som f.eks. en eud. Et skærpet karakterkrav kan være med til at understrege dette.
Nogle elever fortsætter også på gymnasiet, selvom de ikke bryder sig om formatet. 4 af 10 gymnasieelever mener nemlig, at gymnasiet er blevet for bogligt. Det svarer til at sige, at præsten taler for meget om Gud. Hvis du ikke vil høre om Gud, skal du ikke gå i kirke.
Når gymnasieelever mener, at gymnasiet er for bogligt, er det derfor snarere et udtryk for, at for mange forskellige elever går på gymnasiet, end det er et udtryk for, at eleverne har for meget latin og for lidt sløjd. Gymnasiet er og skal være en boglig uddannelse med sprog, oldtidskundskab og latin.
Det er helt okay, hvis man ikke har lyst til at læse ”Odysséen” eller analysere Strunges postmodernistiske digte, men så er gymnasiet heller ikke det rigtige valg. Så bør man vælge en anden sti, der fører til en anden hylde.
Ikke alle deler denne holdning. Mange venstrefløjspolitikere og unge raser over, at karakterkravet hæves fra 5 til 6. De mener, at det er synd for de elever, der nu ikke kan komme ind på gymnasiet, men det er ikke omsorgsfuldt at have lave krav på gymnasiet.
Det skaber snarere falske forventninger til, hvad det vil sige at være gymnasieelev. Det betyder, at mange unge spilder tre af livets bedste år på noget, som de hverken har lyst eller kompetencer til. Deres hverdag bliver til et fagligt forhindringsløb, de aldrig kommer til at vinde.
Man kan måske frygte, at karakterinflation vil udligne den faglige forskel, der er på et adgangskrav mellem det nuværende på 5 og det kommende på 6. Men selv hvis 6 kommer til at svare til 5, sender det stadig et signal om, at gymnasiet er en boglig uddannelse. Det er vigtigt, hvis vi skal gøre op med opfattelsen af gymnasiet som en fortsættelse af folkeskolen.
Gymnasiet er en boglig uddannelse, og da ikke alle grundskoleelever er bogligt anlagt, er gymnasiet ikke for alle. Det er en skam at bede en sommerfugl om at svømme. Hvis vi virkelig vil drage omsorg for unge, må vi derfor acceptere, at gymnasiet godt må tilhøre en faglig niche frem for en bred majoritet. Hvis vi alle skal igennem gymnasiets pølsefabrik, ender vi som kedelige hyldevarer i Netto.