Euroforbehold svækker konkurrenceevne. Derfor skal det væk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg undrer mig: Hvorfor vælger vi i Danmark stadig at binde os på hænder og fødder, når vi kunne stå langt stærkere i den globale konkurrence? Vi spænder ben for os selv. Der er brug for et større og stærkere Europa.

Hvis vi prioriterer særinteresser frem for fælles løsninger, svækker vi vores egen position i Europa. Når vi vælger at stå uden for vigtige samarbejder for at opnå kortsigtede fordele, skaber det en dominoeffekt, hvor flere følger samme strategi. Resultatet bliver et fragmenteret Europa, hvor nationer står alene i en tid, hvor sammenhold og samarbejde er vigtigere end nogensinde. Danmark risikerer at miste indflydelse og muligheder, hvis vi ikke deltager aktivt i fællesskabet.

Euroforbeholdet gør det sværere for os at konkurrere internationalt. I en tid, hvor meget handler om at øge vores konkurrenceevne, mener jeg, det er tid til, at vi i første omgang fjerner det benspænd, vi har lagt for os selv. Jeg stod alene med synspunkter, da der sidste år var europaparlamentsvalg, men nu virker det til, at flere bakker op. Og det er godt.

For når vi handler med de andre eurolande, bliver vi reelt set pålagt en økonomisk straf i form af vekselgebyrer og kurssikringer. Faktisk viser analyser, at handlen mellem eurolande stiger med 5-10 pct., netop fordi de har en fælles valuta. Det er en fordel, vi går glip af. Samtidig betyder vores forbehold, at danske virksomheder må bruge ekstra ressourcer på at håndtere forskellige valutaer, dobbelt bogføring og kurssikring. Det er besværligt, det koster penge, og det sætter os bagud i konkurrencen.

Når Danmark står uden for eurosamarbejdet, betyder det, at vi ikke har adgang til Den Europæiske Centralbanks beslutninger om rentepolitik og valutapolitik. Det efterlader os udenfor, når der træffes beslutninger, der direkte påvirker vores økonomi, vores eksport- og importomkostninger og i sidste ende også de priser, forbrugerne betaler. Samtidig har rentepolitikken en indirekte effekt på de danske rentesatser, men uden medlemskab har vi ingen mulighed for at påvirke de beslutninger, der former vores økonomiske vilkår.

Når vi vælger at stå uden for vigtige dele af EU-samarbejdet, siger vi i praksis nej til muligheder, der kunne gøre vores virksomheder stærkere, vores arbejdsmarked mere robust, og vores økonomi mere konkurrencedygtig. Det giver ganske enkelt ikke mening. Ifølge Dansk Industri går mere end 60 pct. af vores eksport til EU-lande. Det europæiske marked er vores vigtigste handelsplads. Alligevel har vi ikke fuld indflydelse på de regler, der styrer den handel. Vi lader andre bestemme rammerne, mens vi selv står på sidelinjen. Det er hverken klogt eller holdbart.

Det handler ikke kun om økonomi. Det handler også om indflydelse. Når vi ikke sidder med ved bordet, hvor de store beslutninger træffes, overlader vi dem til andre.

For mig er det klart: Hvis vi vil have Danmark til at accelerere i den globale konkurrence, skal vi afskaffe euroforbeholdet. Vi skal tage det fulde medlemskab på os og engagere os, hvor det betyder noget. Alt andet er kortsigtet og naivt.

Vi har kompetencerne, vi har ambitionerne, og vi har evnen til at føre an. Men vi skal turde tage skridtet. Det er på tide, at vi stopper med at spænde ben for os selv.