Dansk politi er en kræftpatient, der har gået med symptomer for længe

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Dansk politi hænges godt og grundigt til tørre for tiden, hvis ikke til storvask, i problematikkerne om de mange sager, der ikke længere bliver efterforsket.

Politiet »vasker sager«, hedder det, og flere politifolk har da også stået frem og fortalt om fænomenet, da de ikke længere kan se sig selv som en god politimand i denne form for sagsbehandling. Den faglige stolthed lider et knæk, da sager, der egentlig burde have været efterforsket, nu lægges i bero i mangel på ressourcer.

Som jeg ser det, kan tilstandene i dansk politi efterhånden sammenlignes med en kræftsyg patient, der i årevis har gået med dårlige symptomer og advarsler, men vendt ryggen til fagkundskaben og almindelig sund fornuft, og som derfor heller aldrig konsulterede sin læge og derved kom i behandling i tide.

Jeg kan så tilføje, nu mere end 10 år efter jeg forlod etaten, at problematikken havde vi også dengang, selv om tiden var en anden. Men sager blev også vasket dengang. Og såmænd lige så langt tilbage, som jeg kan huske. Så ikke noget ukendt fænomen. Ej heller for øverste ledelse!

Men problemet er ikke kun politiets, men hele samfundets og ikke mindst for borgernes retsbevidsthed. Passer vi ikke på sammen, ryger det sikre og stabile fundament, der skal holde hele huset og demokratiet sammen. Og i disse oprustningstider, hvor der tilflyder Forsvaret milliarder til krudt, kugler og personel en mas, må det vel undre, at der ikke falder mere af til politiet og dets helt åbenbare mangel på ressourcer og hænder.

Ryger først den faglige stolthed, og den idealisme, der trods alt er drivkraften for langt de fleste politifolk (og ansøgere), risikerer vi, at flere og flere forlader etaten desillusioneret og med uforrettet sag. Som alle de borgere, der ikke fik efterforsket deres sag.

Det kan hverken politiet eller samfundet være tjent med. Der bliver råbt “vagt i gevær for tiden”, kære politikere – vær venlig ikke at sidde anråbene overhørig.