Tolke skal ikke bøde for uprofessionelle lig i lasten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Produktionsdanmark skriger på udenlandsk arbejdskraft, mens offentlig transport i provinserne halter. Derfor kan det undre, at transportministeren har gjort det sværere for udlændinge at tage kørekort. Fra i år må de nemlig ikke have tolk med til køreprøven. De kan bare lære dansk eller engelsk først, må man forstå.

Transportminister Thomas Danielsen (V) får anerkendelse for at forenkle regler på transportområdet. Men tolkeforbuddet rammer ved siden af. Snedigt iklæder man forbuddet som en tilladelse.

Det hedder sig, at udlændinge nu »gerne må tage køreprøven på andre sprog end dansk«, nemlig engelsk, færøsk, grønlandsk – eller tysk i Sønderjylland.

Men får vi eksempelvis ukrainske lastbilchauffører eller vietnamesiske slagteriarbejdere bag rattet af, at de presses til at lære fremmedsprog i en fart for at tage kørekort eller ombytte deres eksisterende?

Foreløbige meldinger tyder snarere på det modsatte, altså at denne eftertragtede arbejdskraft styrer helt uden om Danmark. Engelsk er et verdenssprog, javel. Men hvor mange danskere kan bestå en køreprøve på engelsk, uagtet køreevner? Hvem tror på, ud over transportministeren, at de bedste udenlandske industriarbejdere kan? Og automatisk med tiden vil?

Forbuddet mod tolkning er naturligvis ærgerligt for os tolke, der må søge andre opgaver. Det er også ærgerligt for de køreskoler, der allerede melder om markant færre elever. Men Transportministeriet er ikke sat i verden for at sikre arbejdsopgaver til hverken tolke eller kørelærere.

Den større pointe er, at forbuddet mod tolke til køreprøver rammer direkte ind i samfundsøkonomien. Hvis de bedste arbejdstagere styrer uden om Danmark, fordi de kan se sig selv stå i vejkanten i regnvejr og vente på en bus for at komme på arbejde, taber vores økonomi i det sprogspil.

Forbuddet ligner forhastet politisk håndværk. Det er del i en initiativpakke til forenkling af køreprøverne, som kørelærerbranchen støttede og var med til at udarbejde. Siden har de fortrudt støtten til tolkeforbuddet.

Argumentet for tolkeforbuddet var snyd. Nogle uprofessionelle tolke, der har misforstået faget og rollen som tolk, hjalp nogle køreprøvetagere med mere end blot at tolke fremmedsprog. Kun fantasien sætter grænser.

Omfanget af denne snyd? Ukendt. Ministeren, Færdselsstyrelsen og kørelærerbranchen har ikke besværet sig med at kortlægge omfanget. Man har handlet på historier om uspecificeret snyd, ikke med kontrolforanstaltninger eller bekæmpelse af snyd, men med forbud.

At vores fag er ramt af uprofessionelle og uetiske aktører, er desværre ikke nyt. Lige nu gør de køreprøvesnydende tolke livet surt for de tolke, der tager deres professionelle etik med til køreprøver. Ikke mindst gør de det surt for de udlændinge, der kommer hertil og vil bidrage, først med arbejde og sidenhen med sprogindlæring.

Snyd til køreprøver er desværre blot et symptom på større problemer med uprofessionel tolkning i Danmark. Modsat snyd til køreprøver er de bagvedliggende problemer med tolkning kortlagt i regeringens egen rapport ”Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor” fra 2023. Rapporten kalder på certificering og uddannelse af tolke, men lader desværre til at trække støv på hylden.