Er karakterinflation vores uddannelsessystems største fjende?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En af de mest intense debatter i øjeblikket er debatten om hævelsen af karaktergennemsnittet til gymnasierne. Det er et forslag fra regeringen med Mattias Tesfaye, forkæmperen for den grønne hue (epx), i spidsen. Regeringen vil hæve karaktergennemsnittet fra 5 til 6 fra 2030.

De fleste borgerlige ser på dette med julelys i øjnene og klappen i hænderne, men er en karakterstigning virkelig svaret? Det er jeg ikke så sikker på.

Fra 2008 til 2022 er gennemsnittet i grundskolen steget med omkring en karakter, altså med 0,7 til 1,4 karakterpoint for både standpunkt og bundne prøver, viser en analyse fra Cepos fra 2023.

Det lyder jo egentlig meget positivt. Udfordringen er, som Cepos beskriver, at udviklingen er sket, samtidig med at andre test af elevernes faglige niveau ikke har oplevet samme stigning. Det tyder på, at der ikke er sket en forbedring af det faglige niveau i grundskolerne, men derimod en karakterinflation.

Det undergraver de danske gymnasier. Undervisningskvaliteten bliver forringet, når gymnasiet bliver set som en forlængelse af folkeskolen, og det øger mistrivslen hos de elever, som ikke klarer sig igennem. Det er synd og spild at bruge tre år af sit liv på noget, som man allerede fra start af ved, ikke er noget for sig. Det kan føles som et stort nederlag at være nødt til at droppe ud eller hele tiden skulle løbe lidt for hurtigt for at kunne følge med fagligt.

Derudover har vi i Danmark ofte en tendens til at tilpasse os den laveste fællesnævner, hvilket betyder, at det ikke nødvendigvis er dem, der udmærker sig eller stræber efter at gøre det bedre, der får mulighed for at nå deres fulde potentiale. I stedet for at fremme individuel dygtighed bliver det til en norm, hvor alle skal være på samme niveau.

Jeg kan som borgerlig og gymnasieelev 100 pct. følge logikken i, at vi skal have reduceret antallet af elever på gymnasierne. Det er en følsom debat, hvor man hurtigt og utilsigtet kan komme til at træde nogen over tæerne, men bundlinjen er den, at vi simpelthen ikke behøver så mange akademikere. De erhvervsfaglige fag er Danmarks fundament. Det er godt nok at have en arkitekt til at designe en bygning, men hvis vi ikke har reel håndkraft til at få bygningen op at stå, bliver det til luftkasteller. Og vi kan ikke bygge broer med visioner.

Som der står i formålsparagraffen, er gymnasiet en studieforberedende uddannelse, der skal lede frem mod en videregående uddannelse – ikke en forlængelse af folkeskolen.

Jeg køber præmissen om, at gymnasierne er overbefolkede. Men karakterstigningen er ikke svaret, hvis vi blot ser, at det fører en karakterinflation med sig.