Vi gambler med befolkningens tillid til staten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I et debatindlæg i JP belyser Jørgen Mads Clausen, hvordan den sunde fornuft tilsidesættes.

Samfundets kompleksitet øges dag for dag. Vi skynder os at sige, at det også er EU’s skyld, for det meste lovgivning udspringer af EU. Mario Draghi er også kommet til nogenlunde samme konklusion og opfordrer til, at vi standser op, så vi ikke dræber Europa i regulering. Ingen nation kan regulere sig til storhed.

I Dansk IT er vi bekymrede for den stigende detailregulering og de konsekvenser, den medfører. Som fagfolk inden for digitalisering må vi konstatere, at vi slet ikke kunne håndtere samfundets kompleksitet i dag uden digitalisering. Men noget tyder også på, at selv med digitalisering begynder det at knibe. Vi kan blot nævne ejendomsvurderingerne med groteske eksempler på, at ejere af rækkehuse selv skulle samle penge ind til ejendomsskat, eller opgørelser, som det kniber at gennemskue. Og det er jo ikke, fordi disse it-løsninger har været billige. Vi snakker om milliarder i investeringer og årevise forsinkelser.

Udbetaling Danmark (UDK) håndterer en lang række udbetalinger af ydelser for den offentlige sektor og gør det godt. Der er kun det problem, at ordningerne langtfra er simple, og at mange borgere ikke forstår de lange breve. Ankestyrelsen fastholder, trods forslag fra UDK om forsimpling, at af hensyn til retssikkerheden skal der refereres til love og paragraffer og uddybninger, som kun de færreste kan stave sig igennem. I Dansk IT spørger vi: retssikkerhed for hvem? Borgeren eller systemet? Er det ikke ”systemet”, som forsvarer sig mod at kunne have begået fejl på bekostning af borgeren?

Der er efterhånden ingen grænser for, hvad vi kan regulere igennem offentlige systemer. Hånden på hjertet – en hel del er symbolpolitik, som vi bruger mange millioner på at implementere og efterfølgende at administrere. For hvis skyld? Rykker det noget?

Det kan vi ikke klandre EU for. Eksemplet, som Jørgen Mads Clausen nævner, hvor maskinstationer skal føre kørebøger for ingen verdens skyld (ud over millimeterretfærdighed), kommer næppe fra politikerne, men nærmere fra embedsmænd, som lige vil gøre en vejledning lidt mere præcis. Bliver samfundet bedre, rigere, mere konkurrencedygtigt eller grundlæggende mere retfærdigt af den grund? Nej. Dyrere og mere indviklet at drive? Ja.

Risikoen er, at borgerne giver op. At de ikke magter at forstå budskabet. At de holder op med at læse det, som skrives til dem. Der er borgere, som ikke får læst deres digitale post. Vi gambler med andre ord med folks tillid.

Jørgen Mads Clausen foreslår et ministerium for sund fornuft. Jeg tror desværre ikke, det er nok. Der er brug for et fundamentalt opgør med troen på, at vi kan regulere os ud af alting. At millimeterdemokrati er sagen. Undervurder ikke befolkningen. Det er fint med flere objektive regler, hvis folk kan forstå dem, og de giver mening. Men ”systemet” skal udstyres med mere sund dømmekraft og lægge det ud til dem, som er tæt på virkeligheden.