Mangel på gigtlæger koster smertefulde sygedage

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De er svære at opspore, og køen ind til dem er lang.

Der findes blot 294 gigtlæger, i fagtermer kaldet reumatologer, spredt ud over Danmark. Det er langtfra nok til de titusinder af danskere, der hvert år skal udredes for voldsomme smerter i kroppen. Derfor venter gigtpatienter op til otte måneder på at få en tid hos praktiserende gigtlæge.

Patienter med ondt i led og muskler betaler prisen med livsdæmpende smerter, og arbejdsgivere og samfundet betaler for sygedage, som måske kunne være undgået eller i hvert fald afhjulpet ved et besøg hos en specialist.

Ifølge en analyse fra Lægeforeningen mangler der akut 93 reumatologer for at nå op på den normering, Sundhedsstyrelsen beskriver som nødvendig. Det svarer til, at 26 pct. af gigtlægestolene står tomme, særligt uden for Region Hovedstaden.

De heldige kan springe foran i køen, fordi de har en sundhedsforsikring. Tilbage står dem uden. Det er en ulighed, der ikke klæder vores velfærdssamfund.

Vi er pinedød nødt til at få gjort noget ved det. Ellers bliver alt for mange fastholdt i pine.

Gigtpatienter står desværre øverst på en stribe af taberlister. På Sundhedsstyrelsens liste over de største sundhedsbyrder i sundhedsvæsenet indtager gigtpatienter førstepladsen i antal kontakter til praktiserende læger. Og danskere ramt af forskellige gigttyper indtager anden-, tredje- og fjerdepladsen i flest sygedage – kun overgået af mennesker med depression.

Udover at det gør ondt på den enkelte at være en del af disse negative rekordlister, så koster det samfundet dyrt i tabt arbejdskraft og offentlige ydelser. Løsningen er flere læger med speciale i reumatologi.

Derfor må der skrues op for antallet af uddannelsesstillinger med dette speciale. Det er ikke længere ualmindeligt for sygehusene at modtage 30 velkvalificerede ansøgninger til en enkelt introduktionsstilling i reumatologi. Der er altså unge læger nok, der ønsker at være reumatologer.

De alt for få stillinger betyder, at de unge læger – selvom de gerne vil – ikke kan komme i gang med at uddanne sig til speciallæger i reumatologi.

Problemet forstærkes af, at der er for få job til de færdiguddannede reumatologer, fordi der mangler slutstillinger. I flere regioner ser vi, at de nyuddannede gigtlæger må tage job inden for andre lægespecialer. Det går ud over de mange patienter med smerter i ryg, led og muskler.

I 2023 var der plads til blot 22 nyuddannede læger i specialestillinger målrettet patienter med smerter i kroppen. Det er smertefuldt få og er helt i utakt med de ambitioner, politikerne sætter for området, senest med sundhedsreformens patientrettigheder til behandling hos praktiserende speciallæger.

Som det er nu, må praktiserende læger – i erkendelse af de lange ventetider hos reumatologer – ty til løsninger, der dæmper smerterne hos gigtpatienter, mens de venter på en udredning og hjælp hos den speciallæge, de ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan har krav på. Nogen må finde pengene til flere uddannelsesstillinger og slutstillinger, også selvom indtægter og udgifter falder i forskellige kasser.