Vi passer gerne børn. Men ikke når de er syge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Selvfølgelig er der mange forældre og bedsteforældre, der i bund og grund ikke har en kinamands indsigt i børns væsentlige behov, men trods alt tror jeg, det er lokale byfænomener, der bestemt ikke dækker hverdagsfamiliernes livsvilkår i den øvrige del af landet.

Problemet er ikke uvilje mod at passe småbørn, men man kan fra politisk hold ikke trække skemaer og diktater ned over hovedet på os stakkels ældre, curlingforældre eller folk, som de er flest.

Selvfølgelig vil vi, bedsteforældre og oldeforældre, gerne deltage i deres liv og opvækst og gør det gerne på mange måder. Men fandeme nej, når de er syge. Det lyder ellers så enkelt, så hvorfor ikke?

Af den simple grund, at et lille snotnæset unikum, pige eller dreng, serverer os ældre og gamle en cocktail af virusser, der for dem selv kun tager et par dage at komme over, men som vi gamle må trækkes med en måned eller mere, om vi overlever.

Derfor har min kone og jeg altid sagt til vores børn: Pas selv jeres børn, når de er syge, men når de er raske, så kom med dem, hvis I skal på ferie eller noget andet. Og det har vi nydt – og derfor overlevet.