Velfærdssamfundets helte skal ikke have mundkurv på

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringens lovforslag om offentligt ansattes ytringsfrihed, som førstebehandles i Folketinget tirsdag den 25. marts, er desværre mere et skalkeskjul end en reel forbedring. Selvom regeringen hævder at ville styrke offentligt ansattes ret til at tale frit, ændrer deres lovforslag ikke på den frygtkultur, der har slået rod i den offentlige sektor. Problemet er ikke blot jura – det er praksis. Det er frygten for sanktioner, for advarsler, for karrieremæssige konsekvenser, hvis man tør sige fra og råbe op. Det er den frygt, vi skal bekæmpe, ikke blot pynte på lovgivningen.

Når jeg afleverer mit barn i børnehave, vil jeg være sikker på, at pædagogerne tør råbe op, hvis der er for få ansatte til at passe ordentligt på børnene. Når en sygeplejerske oplever dårlig ledelse, der går ud over patienternes sikkerhed, skal han ikke frygte repressalier for at sige det højt. Når en socialrådgiver ser, at der ikke er nok ressourcer til at hjælpe de børn, der har allermest brug for hjælp, skal hun kunne advare om et system, der svigter, uden at frygte for sit job.

Offentligt ansatte er velfærdssamfundets helte – de skal ikke have mundkurv på. Men lige nu vælger alt for mange tavsheden, og det gør vores samfund mere utrygt for os alle.

Forestil dig det: Hver syvende offentligt ansatte, der råber vagt i gevær, bliver straffet for at kæmpe for bedre forhold. Ifølge FOA oplevede 14 pct. af de ansatte direkte negative konsekvenser ved at påtale kritisable forhold. Det er et skræmmende tal, der bekræfter, at prisen for at sige sandheden stadig er for høj.

Regeringens forslag gør intet for at rette op på den skæve bevisbyrde, der i praksis gør det næsten umuligt for ansatte at vinde sager om repressalier. Alternativet foreslår, at bevisbyrden styrkes, så arbejdsgiveren skal bevise, at en degradering eller fyring ikke skyldes medarbejderens ytringer – ikke omvendt. Vi foreslår også økonomisk kompensation til dem, der mister deres job eller lider andre konsekvenser for at udøve deres ytringsfrihed.

Hvis vi ikke handler nu, vil vi fortsat have en offentlig sektor, hvor sandheden ties ihjel, og hvor frygten vinder over ansvarligheden. Regeringen har en chance for at vise, at den faktisk ønsker en kulturændring. Men det kræver, at den tør tage de nødvendige skridt. Vi hjælper meget gerne i Alternativet.