Som liberal kvinde vil jeg hellere rose regeringen end mit eget parti
Regeringen har været konsistent i, at den går ind for værnepligt for kvinder, hvorimod Liberal Alliance har ført en slingrekurs uden lige.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forleden kunne man læse et indlæg om værnepligten i Jyllands-Posten skrevet af min partifælle Katrine Hviid Hansen. Her argumenterer hun for, at værnepligten er en form for moderne slaveri, og at det ikke har noget med ligestilling at gøre, når kvinder fremover også skal underlægges denne umenneskelige tvang. Første del kan jeg tilslutte mig, men kæden hopper af ved anden del.
I indlægget forsvarer Hansen Liberal Alliances ageren i fadæsen om værnepligt. Hun hævder, at kritikken af Liberal Alliance kun handler om retorik, og at et par uheldige udtalelser om kvinder og deres manglende evner ikke må overskygge for den vigtige frihedskamp, som Liberal Alliance ellers har kæmpet.
Det er imidlertid forkert, at Liberal Alliance skulle have handlet ud fra et grundlæggende frihedsideal. Godt nok er modstand mod værnepligt indskrevet i partiprogrammet, men da bølgerne gik højt sidste forår, gik partiet alligevel med til at udvide værnepligten. Liberal Alliance er således med i aftalen om at hæve det samlede antal værnepligtige til 7.500 fremover.
Kritikken af Liberal Alliance handler ikke kun om dårlige formuleringer, men i høj grad også om dårlig politik. Når partiet valgte at nedlægge veto mod den del, der omhandlede at udvide værnepligten til kvinder, men samtidig at stemme for delen, der omhandlede at udvide værnepligten for mænd, er det helt rimeligt at kritisere partiet for dets kønsforståelse.
Det siger naturligvis noget om ens syn på køn, når man hellere vil pålægge mænd endnu mere tvang end at pålægge kvinder den samme mængde tvang, som mænd i forvejen havde. Det er nedladende over for kvinder at tro, at de har brug for en særlig beskyttelse i den henseende.
Personligt er jeg glad for Liberal Alliances kovending på området. Ikke fordi jeg på nogen som helst måde støtter op om værnepligten, men fordi jeg trods alt hellere vil have tvang, der ikke er baseret på vilkårlige karakteristika som køn.
Jeg har svært ved at genkende det billede, som Hansen maler af, at Liberal Alliance skulle have holdt den liberale fane højt, og at den kritik, som det møder nu, er ganske uberettiget.
Tværtimod er det helt på sin plads, at andre partier påpeger den åbenlyse dobbeltmoral i tilgangen til at tvinge forskellige køn i trøjen.
Modsat Hansen vil jeg derfor godt rose SVM-regeringen: Regeringen har i det mindste været konsistente i, at den går ind for tvang, hvorimod Liberal Alliance har ført en slingrekurs uden lige. Trods regeringens forkærlighed for tvang skal den også have ros for i det mindste at have indtaget det liberale standpunkt, at der ikke skal forskelsbehandles mellem køn. Det klapper jeg som kvinde gerne i hænderne over.