Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Stop den forkælede tilgang til værnepligten

Du har fået så meget forærende, så kan du godt give noget tilbage til Danmark.

Ole Bjørn Abildgaard, civiløkonom, Aalestup

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg læste forleden et indlæg af Katrine Hviid Hansen fra Liberal Alliances Ungdom. Normalt sympatiserer jeg meget med de tanker, Liberal Alliance udtrykker, men den studentikose uigennemtænkthed, hendes indlæg bærer præg af, overrasker mig noget. I en stormombrust tid som den, vi pludselig lever i, beskriver hun værnepligten som grænsende til moderne slaveri?!? Om man er pingvin, mand eller kvinde, bør man ikke stå til rådighed for værnepligt.

Helt ærligt, du er vokset op i et af verdens allerbedste samfund, hvor dine forældre har modtaget børnepenge i 18 år for at optimere din opvækst. Du har sandsynligvis gået på en gymnasial gratis uddannelse med statsstøttet SU, og det fortsætter ved en eventuel videregående uddannelse.

Verden har de seneste måneder ændret sig voldsomt, og det fordrer forandringer. Det kræver bl.a. værnepligtige i stor stil, både mænd og kvinder. Det burde ikke kunne diskuteres. Se positivt på din kommende opgave. Jeg havde en skøn tid som soldat. Get your ass in gear!