Lidegaard overser alle de unge, regeringen giver flere uddannelsesmuligheder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Martin Lidegaard mener, at regeringen svigter drengene med sin uddannelsespolitik. Det er ganske enkelt ikke tilfældet.

I dag er karakterkravet til de treårige gymnasiale uddannelser stx, hhx og htx 5 – foruden en række komplicerede undtagelser. Det betyder, at der for unge på 15-16 år, som ikke afslutter folkeskolen med et 5-tal, bliver lukket flere døre, end der åbnes. Heraf er størstedelen drenge.

De får i fremtiden langt flere muligheder med epx. Faktisk får op mod 10.000 flere elever per årgang mulighed for at komme i gymnasiet. Og blandt de nye gymnasieelever er 7 af 10 drenge. Hovedparten kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har taget en lang videregående uddannelse.

Når Lidegaard hævder, at vores reformer rammer drengene negativt, er det, fordi han overser dem, der får flere muligheder med epx. Men den diskussion, han har sat i gang her i avisen, handler om mere end gymnasiet. For problemet er ikke kun, at flere piger end drenge får en studentereksamen. Problemet er, at vi i alt for mange år har haft et ungdomsuddannelsessystem, hvor de mere praktisk orienterede unge har været nederst i hierarkiet – og det er især drenge. Sagt med andre ord svarer det nærmest til, at pigerne har kunnet tage motorvejen direkte til destinationen, mens drengene har måttet tage et par ekstra afkørsler undervejs. Det er dem, regeringen nu giver langt bedre muligheder.

Det har vi bl.a. gjort ved at sørge for, at alle unge kommer i erhvervspraktik, så de kan finde ud af, hvad de vil. Vi har indført juniormesterlære, så flere kan få en stærk praktisk start på deres uddannelse. Vi styrker erhvervsuddannelserne, investerer i faglokaler og giver skolerne flere praktiske valgfag, fordi vi ved, at ikke alle lærer bedst af at sidde stille og læse. Alt det, der i årevis er blevet efterlyst, gør vi til virkelighed.

Derfor er det eneste svigt, jeg kan se i Martin Lidegaards indlæg, at Radikale Venstre ikke ser de drenge og unge fra ikke-akademiske hjem, der nu får flere muligheder for at finde sig til rette i et uddannelsessystem, der alt for længe har været alt for snævert. Drenge, der blomstrer lidt senere end pigerne, de går i klasse med. Drenge, der syntes, at udskolingen var for teoretisk. Drenge, der synes, det er sjovere at løse opgaver med hænderne, eller som tager udgangspunkt i virkeligheden.

Som forældre kan man måske blive bekymret for, hvad det er for et tal, der ender med at stå på ens barns karakterbevis fra folkeskolen, hvis man har set sit barn kæmpe sig gennem skolen uden at være bogligt stærk. Til dem vil jeg sige, at der i fremtiden vil være lidt mindre pres på, fordi der vil være flere veje at gå med juniormesterlære, retskrav til FGU, stærkere erhvervsuddannelser og det nye erhvervs- og professionsrettede gymnasium.

Hvorfor bruger Lidegaard mere tid på at bekymre sig om dem, der fremover skal løfte deres karakterer fra 5 til 6 for at komme på stx og hhx, end om de mange, der nu får en reel chance for en studentereksamen? Fordi han ganske enkelt ikke går lige så meget op i social retfærdighed, som vi gør. I alt for mange år har vi haft et system, der har skubbet især drenge og unge fra ikke-akademiske hjem ud i nederlag. Det har vi i Socialdemokratiet taget ansvar for at ændre, og vi er slet ikke færdige endnu.