Jeg er mere bange for Vanopslagh end for Trump
Det er igen mennesker på bunden af samfundet, der skal betale regningen for LA's forslag.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Liberal Alliance har, siger de, en fuldt finansieret løsning, der kan hæve Danmarks forsvarsudgifter til 3,5 pct. af bnp. Blandt andet skal 8,6 mia. kr. hentes fra landets dagpengemodtagere.
Udsatterådet i Randers Kommune vurderer, at omkring 80 personer her ikke kan betale deres husleje, når den nye kontanthjælpsreform bliver indført den 1. juli 2025. Det er lige så mange, som der allerede er hjemløse i kommunen. Derfor er kontanthjælpsreformen for dem en større trussel end Rusland.
Det vil være betydeligt lettere at søge arbejde, hvis ledige borgere i Danmark var sikre på en ydelse, hvor de måned efter måned kan betale de udgifter, som de har. Nu er der lige kommet en ny reform.
Og den bedste hjælp, som vi kan give ledige borgere, er, at der kommer ro om ledighedsydelserne. Det vil være en betragtelig omkostning for samfundet, hvis et antal mennesker, der svarer til det nuværende antal hjemløse, skal genhuses. Og det kræver, at vi har samvittighed til stadig at lade borgere leve på gaden.
Jeg er enig i, at vi står i en situation, hvor vi bliver nødt til at opruste i Europa. Men vi ved reelt ikke på nuværende tidspunkt, hvad pengene skal gå til.
SF og Enhedslisten har foreslået, at der bliver lavet en stor undersøgelse om fattigdom i Danmark. Nogle kontorfolk skal sidde og analysere, at flere og flere i Danmark bliver fattigere, mens de fattige bare må konstatere, at de har sværere og sværere ved at få tingene til at hænge sammen. Det er blot ét eksempel på, at der er unødvendigt meget bureaukrati i Danmark. Og lige nu bliver det bare værre.
Der florerer en teori om, at arbejdsudbuddet bliver større, hvis vi sænker overførselsindkomsterne. Men jeg har da søgt én stilling om dagen i den periode, hvor jeg har været ledig. Og jeg er parat til at gå ud og tage én af de stillinger, som jeg har søgt, inden for ganske få dage.
Nu mister jeg så ca. 1.200 kr. om måneden efter den 1. juli i år, hvis jeg ikke kommer i arbejde inden. Men jeg har svært ved at se, at det har noget med arbejdsudbuddet at gøre. Jeg står til rådighed i dag. Og jeg står til rådighed den 1. juli, selv om jeg får en lavere ydelse. Jeg ville også stå til rådighed, hvis jeg fik den samme ydelse som i dag.
Til gengæld har jeg set et system, der pisker mennesker, der ligger ned. For teorien er åbenbart, at jo mere du pisker på de ledige, desto hurtigere kommer de i arbejde.
Jeg har oplevet det stik modsatte. For i de perioder, hvor jeg har følt mig mest ovenpå, har jeg også haft lettest ved at komme til samtale. Og det er også her, at jeg er kommet til samtale med de job, jeg er mest kvalificeret til. Det, som jeg har brug for, er en økonomi, så jeg ved, at jeg ikke skal gå fra hus og hjem – og opbakning til min jobsøgning.
Det offentlige sparer mere ved at hjælpe borgere i arbejde end ved at sætte overførselsindkomsterne ned.