Psykiatrien har brug for sin egen "kræftpakke"

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Psykiatrien har altid været forsømt, men måske vil 10-årsplanen vitterligt gøre en forskel. Regeringen og regionerne har netop indgået en aftale om at ligestille psykiatrien med somatikken, hvor ledelse og organisation fremover skal være fælles. Det kan være et skridt i den rigtige retning, men om det i praksis mærkes af patienterne, må tiden vise.

Hver 10. dansker har en psykisk sygdom, og hver tredje af os bliver ramt af psykisk sygdom i løbet af livet. Det er et enormt samfundsproblem – både økonomisk og menneskeligt. I 2015 estimerede OECD, at de samlede omkostninger ved psykisk sygdom i Danmark udgjorde 5,4 pct. af bnp – hvilket svarede til cirka 110 mia. kr.

Depression er den største synder. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark” fra 2022 skyldes 14,4 pct. af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer depression. Desuden er 35,9 pct. af de nytilkendte førtidspensioner relateret til depression, og hvert år relaterer cirka 6.700 dødsfald sig til depression, hvilket svarer til 12,5 pct.

At lide af psykisk sygdom behøver ikke at være en langvarig eller kronisk tilstand, men uden de rette indsatser i tide kan problemerne udvikle sig og blive både mere alvorlige og varige. Det betyder ikke, at alle, der ikke trives i skolen eller på arbejdspladsen, skal have en diagnose, medicin eller gå til psykiater.

Men når en person – enten selv eller via sin familie – søger hjælp til ikke-akutte psykiske problemer hos en privatpraktiserende psykiater, som er skridtet efter egen læge, bør der ikke gennemsnitligt være en ventetid på 103,6 uger, og når problemet er akut, bør ventetiden slet ikke ligge på 20 uger. Vi mister mange menneskers fulde potentiale, fordi de ikke får den rigtige hjælp i tide på grund af de lange ventetider og skarpe prioriteringer om, hvem der er mindst syg, og som derfor udskrives i utide pga. pladsmangel på de psykiatriske afsnit.

Tænk, hvad vi kunne undgå med korte ventetider, mere tilgængelig behandling uden krav om, at man skal være ”syg nok”, samt øget fokus på tidlige indsatser. Vi kunne redde liv, hjælpe mennesker med at udleve deres fulde potentiale og samtidig spare samfundet for de enorme omkostninger, der følger med kroniske psykiske lidelser og nedsat erhvervsevne.

I 1990’erne og 2000’erne var Danmark bagud i forhold til overlevelse på grund af kræft, men med kræftpakkerne er der opnået store fremskridt. Kræft er en meget indgribende sygdom, som små 400.000 lever med eller er helbredt for, og dertil kommer små 50.000 nydiagnosticerede hvert år.

Man anslår, at 580.000 har en psykisk sygdom, og årligt bliver omkring 110.000 behandlet i psykiatrien. Der er altså tale om to store folkesygdomme, som direkte og indirekte kan være eller er dødelige, og som begge påvirker familier og arbejdspladser i stor grad.

Forskellen er, at psykiatrien altid har været underprioriteret, hvor vi langt hurtigere tog ansvar for kræftbehandlingen. Jeg håber, at 10-årsplanen gør, at ventetiden forkortes væsentligt, at behandlingen bliver mere sammenhængende – og at tabuerne bliver brudt.