Salmebogen er ikke en jukeboks, det er kulturarv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De seneste år er flere og flere begyndt at ønske moderne popsange sunget i kirken i stedet for de traditionelle salmer fra Den Danske Salmebog til begravelser og andre kirkelige handlinger. Problemet er ikke kun, at de ikke findes i salmebogen, men at de ofte slet ikke handler om Gud og hans gave til os.

Samtidig ser vi en stigende tendens til, at flere præster nedtoner evangeliet og dets budskab i deres prædikener. I stedet vælger de at fokusere på aktuelle emner som “håb”, “hjerte” og “humanisme” for at virke mere tidssvarende og tiltrække unge. At fjerne fokus fra Gud og evangeliet i kirken er en form for sekularisering, der går hånd i hånd med den udvikling, vi ser i samfundet som helhed. Men kirken skal ikke være sekulær – kirken skal være Guds hus.

Endnu en gang ser vi forsøg på at trække sekularisering ind i Guds hus og fjerne alt, hvad der er helligt og åndeligt. Når popsange og andre sekulære elementer vinder indpas i kirken, risikerer vi at stå tilbage med en institution, der ikke længere afspejler dens egentlige formål – at være et sted, hvor Gud bliver tilbedt, og hvor evangeliet står i centrum.

I kirken handler det om Gud og intet andet. Man siger ofte “hver ting til sin tid”, men i denne sammenhæng bør vi snarere sige “hver ting til sit sted”. Salmebogen skal ikke indeholde sekulære popsange, der ikke ærer Gud. Vi må værne om de værdifulde salmer, som Kingo, Grundtvig og Ingemann har skrevet, fordi de repræsenterer os som mennesker, som danskere og som troende. De forbinder os med generationerne før os og styrker vores kristne fællesskab. Der er ingen grund til at lade nutidige pop-tendenser udvande vores rige sangskat og historie.

Salmebogen er mere end en samling sange – den er et vidnesbyrd om troens betydning gennem århundreder. Siden Reformationen har den været en central del af dansk kultur og kristendom, og selv med 15 opdateringer har dens formål været det samme: at lovprise Gud og styrke vores kristne fællesskab. At begynde at indskrive popsange, som ikke hører hjemme i en gudstjeneste, er som at rive vægge ned i en historisk bygning for at gøre den “moderne”. Det underminerer fundamentet og fjerner forbindelsen til de værdier, der har båret os gennem generationer.

Vi ser nødigt, at salmebogen ender som Højskolesangbogen, hvor moderne tendenser har indskrevet engelske popballader, sange om sprut og kvinder og endda sange om ramadan. Det skader sanghæfternes funktion som bærere af kulturarv.

Når det kommer til begravelser og andre kirkelige handlinger, er det vigtigt at huske, at disse er et tilbud fra kirken. Det betyder, at det skal foregå på kirkens præmisser. Hvis man er utilfreds med kirkens tilbud eller dens liturgi, kan man vælge at blive begravet eller bisat uden om kirken. Det er ikke rimeligt at forvente, at kirken tilpasser sig individuelle ønsker, når dens primære opgave er at være tro mod Gud og evangeliets budskab.

Vi appellerer til at bevare kirkens åndelige og kulturelle arv. Salmerne og deres tidsløse budskaber har stadig noget at sige til os i dag, hvis vi giver dem plads. Lad os ikke udvande de kristne traditioner for at følge tidens sekulære tendenser, men i stedet fastholde dem som en central del af vores fælles identitet.