Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Der er ingen gode argumenter imod ligedeling af pension ved skilsmisse

Selvfølgelig skal pensionsopsparinger ikke være den eneste undtagelse i det fællesskab, ægteskabet ellers er.

Rosa LundMF, (EL)
Lisbeth Bech-NielsenMF, (SF)
Solbjørg RasmussenMF, (LA)
Samira NawaMF, Radikale Venstre
Michella Meier-MorsiAktivist

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Alle aktiver bliver delt ligeligt ved skilsmisse, bortset fra et af de allerstørste: pension. Den undtagelse giver ingen mening og rammer kvinder hårdest, fordi deres pensionsopsparinger er 25 pct. mindre end mænds.

Derfor mener vi, at pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt ved skilsmisse. Vores forslag er blevet bakket op af både familieretsadvokater og pensionskasser, men desværre afvist af et flertal i Folketinget.

Der er ellers ingen gode argumenter imod.

Der er til gengæld en masse dårlige, som vi gerne vil svare på her.

Det ville være statslig tvang at gøre ligedeling af pension ved skilsmisse til udgangspunktet, lyder et modargument. Er det så også tvang, at det allerede er udgangspunktet, at alle andre aktiver deles ligeligt ved skilsmisse?

Nej, det er det selvfølgelig ikke. Ingen er tvunget til at blive gift og indgå i det formuefællesskab, et ægteskab er, og alle kan i øvrigt lave særeje med ægtepagter for at indrette sig præcis, som de vil. Det skal man selvfølgelig også kunne gøre med sin pensionsopsparing.

Den mulighed vil også løse det problem, det er, at ligedeling af pension ved skilsmisse selvfølgelig ikke altid vil give mening for alle, selvom det vil det for langt de fleste.

Den gennemsnitlige aldersforskel i ægteskaber er 2,8 år, men der er tilfælde, hvor den ene er en del ældre end den anden. Her kan det fremstå uretfærdigt, hvis vedkommende er på vej på pension og skal dele sin pension ligeligt med en anden, som selv har mange år tilbage på arbejdsmarkedet til at spare op til sin egen.

I de tilfælde kan det give god mening at lave særeje, hvilket det også vil i andre særtilfælde som for eksempel, hvor den ene ejer en stor virksomhed. Det skal og vil lovgivningen selvfølgelig fortsat give mulighed for.

Ægtepagter kan jo så også bruges til at sikre en ligedeling af pensioner, lyder det, så hvad er problemet?

For det første, at langt de færreste får det gjort. Man er nok langt mere tilbøjelig til at lave en ægtepagt i særtilfælde end i gennemsnitlige ægteskaber.

For det andet er det slet ikke muligt inden for gældende lovgivning at dele livrentepensioner, som udgør en større og større del af danske pensionsopsparinger.

Derudover bliver der henvist til, at man kan lægge sag an i urimelige tilfælde. Den mulighed bruges dog meget, meget sjældent. I løbet af de seneste 18 år er 265.000 par blevet skilt, og af dem har kun 13 personer i alt fået kompensation i pensionssager, selvom man forventede, at det ville gælde 3.000 – om året.

Vi får også at vide, at reglerne simpelthen er for komplicerede at ændre. Reglerne har ellers tidligere sikret ligedeling af pensioner med undtagelse af livrentepensioner indtil 2007.

Det er i øvrigt svært at forestille sig, at det ville være mere kompliceret at sikre ligedeling af pension ved skilsmisse, end det er at reformere alle ungdomsuddannelserne eller hele sundhedsvæsenet, som regeringen ellers er godt i gang med.

Det mest gammeldags modargument er, at det er urimeligt at skulle dele sin hårdt tjente pension ved skilsmisse. For hvad er et ægteskab, hvis ikke et fællesskab og derfor i udgangspunktet også et formuefællesskab?

Hvis man er blevet gift og har valgt at indrette sig sådan, at den ene går på arbejde, og den anden derhjemme, vil sidstnævnte ikke have optjent pension. Er det retfærdigt, at vedkommende så skal stå helt foruden ved en skilsmisse?

Den anden har jo haft mulighed for både at få familie, karriere og pension på grund af den andens indsats i hjemmet.