Vi kan ikke acceptere svigt af anbragte unge
Sager om svigt af børn og unge, der har været anbragt på ikke-godkendte tilbud, er dybt bekymrende. Der er behov for at genbesøge reglerne, skriver social- og boligministeren.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En ansat, som truer et anbragt barn med vold. En dreng, der løber nøgen rundt og skriger i afmagt. Et barn, der har været anbragt ulovligt i over et år.
Den seneste tid har vi hørt om flere forfærdelige sager om svigt af børn og unge, mens de har været anbragt på steder, der ikke er godkendt af socialtilsynene.
Og blandt andet Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan enkelte kommuner har anbragt børn i tilbud i længere tid, end de må – og uden at orientere socialtilsynene, som de skal.
Jeg er dybt rystet over de beskrivelser, der har været fremme i pressen. Vores børn og unge fortjener de allerbedste rammer, når de bliver anbragt uden for hjemmet. Med trygge voksne, der kan give dem den omsorg og stabilitet, de har brug for, og som deres forældre ikke var i stand til at give dem.
Når der som nu dukker sager op, der betvivler trygheden og kvaliteten på nogle tilbud, er der grund til at genbesøge reglerne på området. Og det er vi i gang med. Vi har sat gang i et arbejde, som blandt andet skal se på, om der er brug for at ændre reglerne om brugen af ikke-godkendte tilbud.
I dag kan kommunerne midlertidigt akut-anbringe børn og unge i tilbud, som ikke er godkendt af et socialtilsyn. Det er i særlige situationer, hvor kommunen ikke kan finde en plads på et relevant godkendt tilbud lige nu og her, men forholdene i hjemmet er så alvorlige og skadelige for barnet eller den unge, at det skal anbringes straks. Anbringelsen kan vare maks. tre uger og yderligere tre uger, hvis det er strengt nødvendigt, og socialtilsynet godkender det. Og kommunerne skal orientere socialtilsynet straks, når de anbringer børn og unge på et ikke-godkendt tilbud.
Udover at genbesøge reglerne har jeg netop også bedt alle landets kommuner om at redegøre for deres brug af ikke-godkendte tilbud. Vi har brug for at vide, hvorfor og hvor meget kommunerne bruger tilbuddene, så vi kan vurdere, hvad der er behov for at sætte i værk.
Hvis et barn eller en ung oplever grove svigt, vold og overgreb i hjemmet, må vi som samfund tage over. Det er et ansvar og en opgave, vi må tage dybt alvorligt. For alle børn fortjener en tryg barndom. Når vi som samfund påtager os det ansvar, skal vi også sikre barnet eller den unge et nyt, trygt hjem.