Drengene bliver de store tabere i regeringens reform af ungdomsuddannelser

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I snart 15 år har kløften mellem drenge og piger i vores uddannelsessystem vokset sig større. Karaktergabet mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangseksamen er mere end fordoblet fra 2011 til 2019.

Kigger vi på ungdomsuddannelserne, er 62 pct. af eleverne på det almene gymnasium allerede piger, ligesom der er en klar overvægt af drenge blandt de unge, der ikke færdiggør anden uddannelse end folkeskolen. På de videregående uddannelser slår forskellene også igennem.

Det er således 70 pct. af pigerne, der gik ud af folkeskolen i 2022, som forventes at tage en videregående uddannelse, mens det kun gælder for knap halvdelen af drengene.

Forskellene trækker lange spor i de unges liv: Jo længere og højere uddannelse man har, desto længere liv, bedre sundhed og højere indkomster får man også bagefter.

Det har længe været en kendt sag for os politikere, at vi havde et seriøst problem med ligestilling i vores uddannelsessystem. Det koster dyrt i tabte ressourcer, tabt talent og tabt liv.

Derfor skulle man tro, at det ville ligge enhver regering på sinde at gøre op med denne ulighed blandt kønnene og målrettet sætte ind for at løfte mindst lige så mange drenge som piger til at få så meget uddannelse som muligt.

Men nej, faktisk navigerer regeringen tilsyneladende direkte efter det modsatte.

Først valgte undervisningsminister Mattias Tesfaye sidste år helt at negligere anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som Socialdemokratiet selv havde nedsat for at få flere drenge med på uddannelsesvognen. Forslagene blev affejet som identitetspolitik, og i stedet valgte regeringen at indføre juniormesterlærer og flere praksisfaglige valgfag. Udmærkede tiltag, men slet ikke noget, der for alvor kan tage livtag med drengenes udfordringer.

Nu har regeringen sammen med SF og DF valgt at skærpe adgangskravet til de treårige gymnasiale uddannelser og samtidig nedlægge hf og 10. klasse for at oprette et nyt erhvervsgymnasium (epx), der som udgangspunkt kun skal vare to år. Kombinationen af disse tiltag vil med kirurgisk præcision ramme drengene.

Det er dem, der har de laveste karakterer med fra folkeskolen, og særligt drenge fra ikke-boglige hjem. Ser vi på de karakterer, der blev givet i 2023, er det 17 pct. af drengene, der nu ikke vil kunne få adgang til en treårig gymnasial uddannelse – stx, htx eller hhx – og dermed have muligheden for at kvalificere sig til alle videregående uddannelser. Det giver simpelthen ingen mening.

Hvis vi ønsker, at flere drenge skal klare sig bedre gennem uddannelsessystemet og dermed gennem livet, hjælper det da ikke at udelukke mere end hver sjette af dem fra de treårige gymnasiale uddannelser, som i sidste ende giver dem en højere livsindkomst, mindre mistrivsel og et længere og sundere liv?

Ønsker vi virkelig at fremme en tendens, hvor det frie uddannelsesvalg og de lange uddannelser forbeholdes piger, mens drenge forvises til kortere og mere praktiske ungdomsuddannelser?

I Radikale Venstre tror vi på de næste generationer. Vi tror på, at de skal have flere og bedre muligheder. Unge drenge er meget mere end et karaktergennemsnit. De skal have mulighed for at blive nogle fantastiske studenter og banebrydende forskere, iværksættere og undervisere, hvis det er det, de vil. Også selvom de måske har brug for et år mere eller går en mindre snorlige vej end den, regeringen ønsker.