Historikere skal ikke frygte domstolene
Peter Kramer har sagsøgt en historiker for hendes anmeldelse af det danske kongehus' forhold til Hitler-Tyskland. Vinder han, vil det få store konsekvenser for historieskrivningen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvis Peter Kramer vinder sin sag mod historikeren Gry Scavenius Bertelsen, der anmeldte hans bog ”Ridser i lakken” om det danske kongehus’ forhold til Tyskland under Hitler, kan vi lige så godt droppe historieuddannelsen.
Det lyder måske hårdt, men konsekvenserne af en dom til Kramers fordel rækker langt ud over denne konkrete sag — det truer selve fundamentet for den frie akademiske debat og historikernes mulighed for at udføre deres arbejde.
Domstolene bør ikke afgøre, hvordan vi skriver historie. Det er historikernes opgave at undersøge fortiden, analysere kilder og kritisere hinandens konklusioner — alt sammen på et fagligt grundlag. Hvis kritik af bøger og metoder pludselig kan føre til retssager, risikerer vi et klima, hvor forskere holder igen af frygt for juridiske konsekvenser. Det vil være en glidebane, der kun fører til dårligere historieskrivning.
Som historiestuderende lærer vi fra dag ét at være kildekritiske. Vi bliver trænet i at finde fejl i både egne og andres argumenter ved at bruge kilderne og føre en saglig debat. Når jeg afleverer eksamensopgaver, bliver jeg bedømt på mine argumenter og kilders troværdighed — og jeg lærer af den kritik, jeg får fra mine undervisere.
Peter Kramer står i samme situation: Han har skrevet en bog, og kritik fra erfarne historikere med indsigt i emnet er en naturlig del af processen. Alligevel vælger han at afvise kritikken og gå rettens vej.
Det skaber en farlig præcedens: Hvis vi ikke længere kan rette fejl og diskutere hinandens konklusioner åbent, går det ud over både den akademiske frihed og kvaliteten af den historieskrivning, vi alle er afhængige af — både historikere og den brede offentlighed.
Debatten om Kramers bog er ikke bare et spørgsmål om én persons forfængelighed. Det handler om at beskytte retten til faglig uenighed og sikre, at historie bliver skrevet af historikere — ikke dikteret af domstolene. Lad os holde fast i, at historien skal forblive et videnskabeligt fag, hvor kritik mødes med argumenter — ikke med stævninger.