Den moderne ligestillingskamp er kampen mod de lave forventninger
Venstrefløjens mærkværdige forestilling om ligestilling handler stadig om, at kvinder ikke kan det samme som mænd.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kvindernes internationale kampdag. Allerede på forhånd har jeg forberedt mig på venstrefløjens velkendte ligestillingsdiskurs. En diskurs, der vil fortælle mig og andre kvinder, at vi ikke har en chance mod mændene i vores samfund. Både på arbejdsmarkedet og bag hjemmets fire vægge er vi gjort til ofre for den mandsdominerede samfundsstruktur, som angiveligt spænder ben for vores muligheder for f.eks. at opnå en bestyrelsespost og ledelsesposition. Men i år vil jeg gerne frabede mig denne retorik.
For min generations største udfordring er ikke de mandsdominerede samfundsstrukturer, men derimod de lave forventninger, vi møder, når særligt venstrefløjspolitikere mener, at vi har brug for en kvote for at kunne gøre os konkurrencedygtige med vores mandlige medmennesker. Men hvorfor skulle jeg ikke kunne kvalificere mig til en bestyrelsespost på lige vilkår med mænd? Hvorfor har man så lave forventninger til kvinders kunnen og vilje?
Der hersker en mærkelig retorik på venstrefløjen. På den ene side ønsker man at bekæmpe kønsdiskrimination, men på den anden side slår man på trommer for at indføre en lov, der sikrer særrettigheder for det ene køn. Jeg synes, det virker uforeneligt, når vores fælles udgangspunkt er, at vi skal behandle kønnene lige. Personligt vil jeg til enhver tid frabede mig at blive talt ned til, hvilket jeg mener, at man gør, når man foreslår kvoter.
Venstrefløjen kunne lige så godt sige, at de ikke tror, kvinder er i stand til at opnå de samme resultater som mænd. For det er netop det, man mener, hvis man er tilhænger af kvoten. For mig at se er venstrefløjens ligestillingspolitik et udtryk for, at vi stadig undervurderer kvinders evner.
Mange vil sikkert tolke min kritik af kvoterne, som om jeg er imod ligestilling. Men det kunne ikke være mere forkert. Det burde være muligt at have den grundlæggende holdning, at kvinder ikke skal “beskyttes”, men bør anerkendes som ligeværdige og lige kompetente individer som mænd.
Så min klare opfordring er, at vi begynder at debattere kvoterne som det, de i virkeligheden er: et tegn på, at vi stadig ikke tror på, at kvinder kan klare sig på lige vilkår med mænd. Vi skal holde op med at opdrage kvinder til at tro, de er magtesløse. Det er både nedladende og svagliggørende, og det skaber kun kvinder, der ikke tror på deres egne evner.