Derfor skal vi forske mere i kvinders sundhed
Fokus på livstruende sygdomme har betydet, at vi har forsømt forskning i flere andre sygdomme, der ikke nødvendigvis er livstruende, men som i høj grad påvirker arbejdsevnen og livskvaliteten. Og dette har særligt en slagside for kvinder.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Danmark har vi en enorm stærk tradition for at investere i sundhedsforskning. De offentlige forskningsinstitutioner i Danmark investerer årligt ca. 13 mia. kr. i sundhedsforskning. Og det er godt givet ud.
Forskningen har givet os medicinske gennembrud, forbedret livskvaliteten for mange og samtidig gjort os til et velstående samfund. Men når vi ser nærmere på, hvordan forskningsmidlerne fordeles, må man konstatere, at vi har en klar udfordring: Vi investerer ikke nok i forskning inden for kvinders sundhed.
Det er her naturligvis vigtigt at præcisere, at problemet ikke handler om, at vi forsker for meget i mænds sundhed. Tværtimod.
Som psykolog Svend Aage Madsen bl.a. har påpeget, så er der særligt i gruppen af mænd over 55 år store sundhedsudfordringer og en høj overdødelighed. Det er masser at tage fat på fra et forskningsperspektiv. Men det ændrer ikke ved, at der er nogle særlige huller i vores forskningslandskab inden for sygdomme, der særligt giver problemer for kvinder.
Det skyldes flere ting: Mange sygdomme rammer mænd og kvinder forskelligt. Kvinder oplever eksempelvis ofte andre symptomer ved hjertesygdomme end mænd, hvilket kan føre til forsinket diagnose og behandling.
Men der er også mange sygdomme, der udelukkende eller primært rammer kvinder, og disse sygdomme får ofte ikke den opmærksomhed eller forskningsfinansiering, de fortjener. Endometriose, polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og forskellige autoimmune sygdomme er blot nogle få eksempler på lidelser, der påvirker kvinder voldsomt, men som vi i Danmark ikke giver nok forskningsmæssig opmærksomhed.
Årsagen til, at forskning i kvinders sundhed ikke har fået tilstrækkelig finansiering, er i vores øjne ikke, at vi bevidst prioriterer mænds sundhed højere end kvinders.
I Danmark og store dele af verden fokuseres meget sundhedsforskning naturligt nok på sygdomme, der er livstruende, og som derfor har enorm stor skadevirkning på den enkelte og samfundet. F.eks. har vi i Danmark forsket ganske meget i brystkræft, og der er gjort store fremskridt i behandlingen af den kvindespecifikke sygdom. Men vores fokus på de livstruende sygdomme har også betydet, at vi har forsømt forskning i flere andre sygdomme, der ikke nødvendigvis er livstruende, men som i høj grad påvirker arbejdsevnen og livskvaliteten. Og dette har særligt en slagside for kvinder.
Det gælder eksempelvis endometriose. Det er en livsændrende sygdom, der kan være ekstremt smertefuld og invaliderende. Den rammer op til 10 pct. af kvinder – ofte fra den første menstruation – og alligevel tager det i gennemsnit seks-otte år at få stillet en diagnose. Denne lange diagnostiske proces skyldes blandt andet manglende viden på området.
Kvinder, der lider af endometriose, oplever ofte nedsat arbejdsevne og en betydelig reduktion i livskvalitet. Hvis vi investerede mere i forskning i endometriose, kunne vi finde årsager, bedre diagnostiske metoder og behandlinger, der kunne hjælpe disse kvinder til at leve et mere normalt og produktivt liv.
Vores forslag er ikke, at alt sundhedsforskning skal laves om, eller at mænds sundhed skal nedprioriteres. Men vi bliver nødt til at fordele midlerne bedre, så vi også bliver klogere på kvinders sundhed.