Kulturministeren skal være minister – ikke eventmanager

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I august 2024 annoncerede kulturminister Jakob Engel-Schmidt, flankeret af den folkekære Philip Faber, at han ville bringe morgensangen tilbage i folkeskolen.

På papiret lyder det harmløst – ja, nærmest folkeligt, men i virkeligheden er det blevet til morgenfestivaler i klasseværelserne.

Regeringen valgte nemlig at nedsætte et såkaldt ”Morgensangskorps” bestående af ikke mindre end 18 af Danmarks største musiknavne. Christopher, Malthe Ebert og Stine Bramsen er blot nogle af de popstjerner, der nu – i statsligt regi – skal stå for sangtimerne.

Men hvornår blev det folkeskolens opgave at hyre festivalartister til at underholde eleverne? Der er tale om kunstnere, der normalt er at finde på landets festivalscener, hvor publikum lystigt synger med på deres radiohits.

Jakob Engel-Schmidt har sovet i timen, hvis han tror, at dette initiativ er en opgave for ham at arrangere. Hvis de unge vil høre disse musikere, kan de bruge deres egne penge på en billet til en koncert eller festival frem for at bruge skatteborgernes penge på at lege eventmanager.

Kulturministerens økonomisk uansvarlige vanvidsprojekt vil i alt løbe op i 10 mio. skattekroner. For de samme penge kunne man ansætte omkring 20 ekstra dansklærere, styrke specialundervisningen eller give over 300 flere elever tilbuddet om friskole. Men i stedet vælger regeringen at kaste millioner efter kendismorgensang.

I en tid, hvor en fjerdedel af en 9. klasseårgang ikke kan læse, skrive eller regne tilstrækkeligt, virker det grotesk at prioritere popstjerner fremfor de basale færdigheder, der i stigende grad viser sig mangelfulde hos dimittenderne fra de danske folkeskoler. Man kan ikke synge sig til bedre faglighed – uanset hvor mange popstjerner man hiver ind fra festivalplakaten.

Hvis vi i Danmark ønsker unge, der er dannede, bliver vi nødt til at investere i deres grunduddannelse og sætte skolerne fra den kulturradikale ministers drøm om at stå på scenen og bade sig i Oh Lands x-faktor.

Vi har ikke noget imod morgensang på skolerne; det kan give et skønt indblik i vores musikalske historie og en vigtig kulturforståelse, men det må ikke koste skatteborgerne. Skolerne skal derimod selv stå for deres sangfællesskaber, vi tror nemlig på, at det er lokalt, de stærkeste fællesskaber bliver skabt på skolerne, ikke fra kontoret i Kulturministeriet.

Der skal sættes en stopper for Jakob Engel-Schmidts landsturné, hvor han med sit populistiske sangkorps indtager scener på landets folkeskoler. Især når vi kigger på de mange andre udfordringer, vi ser i vores uddannelsessystem.

Vi som borgere skal aldrig finde os i, at Engel-Schmidt leger eventmanager for vores skattekroner, bare for at han kan prøve at få fat i nogle unge vælgere.