Jeg ser færre nyheder og har anskaffet mig en bog, hvor jeg hver dag noterer én god ting, der er sket. Sådan overlever jeg den postfaktuelle virkelighed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forleden var min kæreste og jeg på genbrugspladsen, og mens vi stod og overvejede, hvor småt brændbart-containeren mon var, kom en grønlandsk mand vaklende hen imod mig.

Jeg havde straks fordommene og paraderne oppe, og jeg var sikker på, at han manglede penge til sin næste flaske.

Men han spurgte høfligt, om jeg kunne fortælle ham, hvor han var? Og jeg nåede at tænke, at hvordan mon en bagstiv mand ender på genbrugspladsen i Odder?

Jeg fortalte ham, hvor han var, og han spurgte, om der på nogen måde var en mulighed for, at vi kunne køre ham til banegården.

Selvfølgelig kunne vi det. Vi fik ham bakset ind bag i vores lille bil og kørte mod banegården. Undervejs faldt vi i snak, og jeg spurgte ham, hvordan hans liv var i Danmark.

Han fortalte, at hans forældre var flyttet hertil og stadig boede her, og derfor var han også blevet i Danmark. Hans familie kom fra Sisimiut, og han længtes meget hjem til Grønland.

Jeg undrede mig over, at han stadig var her, nu hvor han var voksen og kunne rejse hjem, men han fortalte, at hele hans familie enten var druknet eller havde skudt sig selv, så der var ikke noget at komme hjem til. Han var meget taknemmelig for liftet.

Jeg blev rykket i mine fordomme og fik øjnene op for, at denne mand havde oplevet så meget elendighed, og det var grunden til, at han var endt på bunden, simpelthen fordi han ikke kunne se en vej ud.

Det gjorde et stort indtryk på mig. Han var et levende menneske med en historie, jeg kunne forholde mig til, og ikke bare en vred grønlænder, som hadede danskere, som mest er det, vi erfarer i den informationsstrøm, medierne fodrer os med.

Det fik mig til at tænke over, hvor meget information vi modtager i disse år, og hvor lidt vi egentlig ved om baggrund og fakta for de nyheder, vi på daglig basis skal forholde os til. Vi baserer ofte vores ræsonnementer på vores egne oplevelser og livserfaring, når vi skal forholde os til den virkelighed, vi får præsenteret i medierne.

Men vi ved dybest set ikke, hvad der er fakta, formodninger og gisninger – og hvad der er løgn.

Hvorfor kan en grådig erhvervsmand tjene penge på at rydde op efter sit eget miljøsvineri, som koster staten og Randers Kommune millioner af kroner at håndtere? Hvorfor tillader vi minkavl i Danmark, når en lang række lande udfaser og forbyder det?

Hvorfor gør vi ikke noget ved fiskeri med bundtrawl med skibe med alt for store motorer? Hvorfor har vi tilladt alt for meget udledning af klimagasser fra landbruget i alt for mange år? Hvorfor har man benamputereret mange mennesker uden grund? Hvorfor skal vi pludselig ”preppe” og have et lager af havregryn og vand på lager? Hvorfor er vi pludselig en ond kolonimagt?!

Vi ved, Trump lyver og manipulerer, det er ikke så svært at gennemskue. Han gør os forvirrede og usikre, så vi render rundt som forvirrede høns. Hvornår slår han ned? Hvad er den dybere plan? Hvorfor render Elon Musk rundt med en motorsav? Hvorfor har Trump valgt en vaccineskeptiker som sundhedsminister? Hvorfor er Trump blevet bedste ven med Putin? Og hvorfor kan han ikke lide europæere?

Og hvorfor kan Danmarks nationalbankdirektør heller ikke se, hvor det hele ender? Jeg kan så fortælle, at det er der virkelig mange af os andre, der heller ikke kan.

Jeg ser nu færre nyheder. Jeg abonnerer på ”Verdens bedste nyheder”, de fortæller kun om alle de gode ting, som sker i verden. Jeg overvejer, om jeg skal høre Folkeuniversitets foredrag ”Bliv ven med dine tanker”, som bygger på forskning, hvor man skal betragte sit sind som en si, hvor alt passerer, medmindre man selv aktivt vælger at holde fast i det.

Og så har jeg startet min bog ”De gode ting”, hvor jeg hver dag skriver om en god ting, som er hændt den dag. Det giver håb for, at vi klarer den og kommer igennem vanviddet. En dag.