Lad være med at forføre grønlænderne med løgn, Múte B. Egede
Vil du ikke godt lade være med at tæske løs på sandheden om kryolitten, som DR's kuldsejlede dokumentar forsøgte at omgå?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kære regnedrenge, professorer og eksperter! Diskussionen om, hvor meget Grønland har mistet fra den tømte mine, kunne jo anskues ud fra, at Danmark slet ikke havde fjernet noget fra det grønlandske fjeld. Lad os antage, at ingen vidste, at der lå noget af værdi. Pludselig bliver kryolitten opdaget, og minedriften bliver udbudt til interesserede investorer. Værdien for Grønland er derefter, hvor høj en afgift der kan opnås for mængden af udvundet kryolit. Hertil lægges den afledte værdi for arbejdskraft samt underleverandører i Grønland. Der har vi så værdien, og sådan én udregnes efter overskud, ikke efter omsætning.
Kære formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede: Vil du godt lade dine landsmænd og vælgere træffe deres valg på et sandfærdigt og oplyst grundlag i stedet for at tæske løs på sandheden? Vil du være andet bekendt?