Grønland er også mit

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvis Mette Frederiksen tror, at danskerne vil acceptere Grønlands løsrivelse på betingelser, som går ud over den allerede eksisterende aftale med bloktilskud i fire år, så tager hun alvorligt fejl.

Vi kan ikke acceptere en aftale med udvidet økonomisk finansiering, de grønlandske studerende skal efter løsrivelse betale for undervisning i Danmark, og grønlandske patienter for behandling på danske hospitaler. Ligeledes skal alle områder hjemtages til Grønland, herunder de tunge som politi, retsvæsen og socialforsorg.

Jeg indrømmer det. Jeg har aldrig besøgt Grønland, og mit kendskab til grønlandsk politik har indtil nu været begrænset. Men jeg er vokset op i Svendborg, havde skolekammerater fra Grønland, og på Søfartsskolen var der grønlandske elever, som vi hang ud med i teenagealderen. Jeg har haft grønlandske kolleger og i 40 år været nabo til Grønlands kulturhus, Kalaallit Illuutaat, i København.

Vi havde en kiosk i vores hus, og det gav god kontakt til de unge grønlændere. De kom forbi til kaffe, sandwich eller en samtale. Vi glædede os over de mange, som det gik godt for, men så også den sociale deroute for nogle.

Det gik ikke godt for Jakob. Under et pinsekarneval faldt han beruset igennem vores butiksvindue. Heldigvis slap han med mindre skader, men vores forsikring dækkede ikke, fordi der var tale om hærværk. En uge efter kom han med adressen på sin mor i Ilulissat, hun ville betale for skaderne. Vi undslog tilbuddet, hun havde nok meget andet at se til.

Jeg indrømmer det. Aki-Matilda Høegh-Dam og Múte Egedes bitre udtalelser om blandt andet spiralsagen, som de kalder et folkemord, har fået mig til at sige: ”Så bliv dog selvstændige, Danmark kan bruge de 4,3 mia. på noget andet, f.eks. ældreområdet, Forsvaret, klimaet.”

Danmarks skiftende administrationer har gjort alvorlige fejl, herunder spiralsagen, men ingen gjorde det af ondskab, men i tro på, at det var til gavn for socialområdet i Grønland. Derfor må vi sammen komme videre, for alternativet, løsrivelsen, er ikke gennemtænkt af den politiske elite i Grønland.

Jeg har ændret holdning i løbet af de seneste måneder. Grønland er også mit. Jeg oplever en historiske forbundethed og bliver trist ved tanken om at miste den tætte forbindelse til vores nordatlantiske medborgere.

Mette Frederiksen og andre danske politikere må træde i karakter og tydeligt forklare de grønlandske politikere og vælgere, at løsrivelse er endegyldigt og fyldt med alvorlige konsekvenser.

Den politiske elite i Grønland må opgive total løsrivelse og ved forhandling arbejde for værdige løsninger for deres vælgere. Det virker umodent, at de fortsat fremturer i lyset af USA’s truende holdning om overtagelse. Samtidig har danske politikere et ansvar for at bringe ligeværdighed til forhandlingsbordet nu og i fremtiden.

Det bliver ikke let, for de dårlige sager er mange, og bitterheden fodres. Senest med DR’s udsendelse ”Grønlands hvide guld”, et følelsesladet partsindlæg, som under dække af at være en dokumentar tilsidesætter ekspertise og fakta. Det er uansvarligt at overlade alle beslutninger om løsrivelse til de grønlandske politikere og vælgere, uden at konsekvenserne tegnes klart op. Grønland er også danskernes. Grønland er også mit.