Kryolit-dokumentar er gennemført makværk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

DR’s såkaldte ”dokumentar” om kryolitminerne i Grønland er noget gennemført makværk uden megen dokumentation, snarere fyldt med forkerte oplysninger. Økonomiprofessor og mangeårig formand for Grønlands Økonomiske Råd Torben M. Andersen er tilsyneladende direkte blevet misbrugt af DR under optagelserne og efterfølgende.

Konklusionen var nok skrevet på forhånd. Nu drejede det sig om at finde medvirkende, der levede op til den.

Torben M. Andersen, der ved utrolig meget om Grønlands reelle økonomiske forhold, kunne man ikke undgå at have med. Nu var han ”klippet” ind med et minimum og uden lejlighed for reelt at forklare, hvorfor udsendelsens økonomiske betragtninger er misvisende. I stedet måtte der en indisk ”ekspert” i kolonialistisk økonomi på banen.

Tidligere grønlandsminister Tom Høyems medvirken på 5-10 sekunder var efter sigende skåret ud af et to timers interview. Heller ikke hans viden passede til konklusionen.

Lars Emil Johansen fik masser af taletid i sit partsindlæg, hvor mange af konklusionerne var notorisk forkerte. Hans troværdighed kan der sættes meget store spørgsmålstegn ved.

Det hele er klippet sammen omkring et par forskere fra Københavns Universitet. Som en økonom udtrykker det: Der var tale om grundlæggende økonomiske misforståelser. Omsætning er nu engang ikke det samme som fortjeneste eller overskud. Imellem disse to økonomiske tal er der udgifter, og dem er der mange af ved minedrift af malm eller i dette tilfælde udvinding af kryolitten fra malmen, meget andet end løn.

Udsendelsen forsøger sig her med sin indiske version af ”samfundsmæssig værdiskabelse” for kolonimagten Danmark. Som det blev nævnt i udsendelsen, er der for mange ubekendte til, at den fundne omsætning kan sige noget som helst om betydningen for Danmarks økonomi. I denne sammenhæng er det helt basal økonomisk viden, hvor førsteårsstuderende dumper, hvis ikke de har styr på, at for at finde samfundsværdien er det ikke nok at sige, at nogen har fået løn.

Med hensyn til tallene, som udsendelsen bragte frem, er vi nok meget tæt på at være udsat for rendyrket manipulation med tal.

De omtalte 400 mia. kr. er omsætning og meget langt fra fortjeneste. Et skud fra hoften – og nok højt sat – er fortjenesten omkring 20-25 pct. af de 400 mia. – dvs. 80-100 mia. kr., som reelt er skabt over en cirka 40-årig periode, idet produktionen var meget lille før Anden Verdenskrig (omkring 10.000 tons pr. år), og brydningen af malm stoppede i 1962, og produktionen af kryolit i København stoppede i 1985. Det giver i gennemsnit 2-2,5 mia. kr. pr. år i nutidskoner.

Det er 8-10 pct. af Grønlands bnp i dag, og ca. 2 mia. kr. pr. år mindre end det danske bloktilskud i dag. Reelt er det danske tilskud noget højere pr. år pga. de institutioner, der endnu ikke er overdraget til Grønland, og som derfor drives af Danmark.

Under Anden Verdenskrig blev der produceret ca. 90.000 tons malm pr. år, som blev solgt til USA eller byttet til fødevarer, brændstof mv. til den grønlandske befolkning.

I alt blev der i perioden 1856-1962 brudt 3,7 mio. tons malm med en gennemsnitlig lødighed på ca. 57 pct. kryolit. De ca. 450.000 tons gik til USA under Anden Verdenskrig, og de ca. 840.000 tons var på lager i 1962, sendt til København og oparbejdet frem til omkring 1985.

For salget til Pennsalt mv. efter Anden Verdenskrig gælder det, at det var malm, der blev solgt til USA. Alle udgifter til transport og forarbejdning blev afholdt i USA, så malmprisen pr. tons har nok højt sat været 25-30 pct. af den pris på ren kryolit, som figurerer i Kryolitselskabets regnskaber. Grønlands reelle mulighed for indtægt og fortjeneste har altså været meget langt fra de 400 mia.

Det, der er værd at se på i dag, er, at de royalties, der fra et mineselskab kan tilfalde Grønland, vil være 5-10 pct. af et mineselskabs omsætning pr. år. Det er penge, der typisk først udløses, 8-10 år efter at man begynder at etablere en mine. Dvs. efter 2035.

Det kan i øvrigt undre, at der i udsendelsen ikke kom noget frem om Kryolitselskabets udgifter, herunder lønninger. Det tog mig i dag mindre end 30 sekunder at finde de samlede produktionsomkostninger, herunder lønninger for zinkminen Den Sorte Engels drift i perioden 1973-1990.

Afslutningsvis kan det undre, hvordan udsendelsen med sin subjektivitet og konsekvente enøjede betragtninger lever op til public service-lovens bestemmelser om, at ved informationsformidling skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.