Professor: Da jeg fortalte sandheden om kryolit, kunne de ikke bruge mig som kilde
Jeg forklarede tingenes sammenhæng om kryolitten. Så ringede de til en inder uden indsigt i Grønland i stedet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ligesom en række andre økonomer har jeg også undret mig over den besynderlige dækning i DR af historien om kryolitminen i Grønland. Det her tydeligvis været et projekt med en politisk og ikke en oplysende dagsorden.
Minen fungerede fra 1854 og frem til 1962, da Grønland var en koloni før 1953. Der blev dog stadig solgt kryolit til 1987.
Den medvirkede til at betale for kolonien. Der var faktisk et overskud nogle år. Men de fleste år var kolonien en nettoudgift. Udgiften voksede kraftigt fra begyndelsen af 1950’erne. Da al kryolitten var solgt i 1987, havde Grønland ikke været en overskudsforretning for den danske stat.
Jeg har skrevet en bog om Grønlands økonomi, og der var faktisk en af journalisterne på projektet, der ringede til mig, men da jeg begyndte at forklare tingenes sammenhæng, havde det ingen interesse, og intet af det, jeg sagde, blev bragt.
Det var tydeligt, at projektet havde en anden dagsorden. Hertil havde man brug for en (ukendt) indisk imperialisme-teoretiker, der aldrig havde beskæftiget sig med Grønland.