Man kan ikke hurtigt skabe demokrati i et land i ruiner
Danmark og den vestlige verden skal støtte Syriens vej mod demokrati. Det skal gå langsomt, så et skrøbeligt land ikke falder i hænderne på forkerte kræfter.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 8. december 2024 faldt Bashar al-Assads regime efter 14 års borgerkrig. Assad blev væltet af bevæbnede grupper, primært HTS (tidligere al-Nusra), som var en gren af al-Qaeda i Syrien. Den nye hersker blev Ahmed al-Sharaa, tidligere kendt som Abu Muhammad al-Julani, der lovede en overgangsperiode på tre måneder afsluttet med en national dialog og valg.
Men den 30. januar blev det annonceret, at al-Sharaa blev udnævnt til midlertidig præsident for Syrien, at Baath-partiet blev forbudt, og hæren blev opløst. De syriske efterretningstjenester blev lukket, og alle bevæbnede grupper, inklusive HTS, blev opløst og sammenlagt i en ny syrisk nationalhær. Parlamentet blev opløst og erstattet af et råd udpeget af al-Sharaa.
Ingen national dialog eller valg – endnu. Jeg deltog selv i demonstrationerne mod det syriske regime, før jeg blev flygtning i Danmark. Her har jeg oplevet frihed, demokrati og ytringsfrihed.
Jeg drømte om en overgangsregering bestående af eksperter, en liberal grundlov, der sikrer friheder som ytrings-, religions- og forsamlingsfrihed, samt et retssystem, der stiller krigsforbrydere til ansvar og afdækker skæbnen for de 100.000 savnede.
Men virkeligheden blev anderledes. Islamistiske ekstremister har overtaget magten – en forudsigelig konsekvens efter 14 år med borgerkrig, hvor moderate stemmer blev svækket, og de militante grupper blev stærkere. Desuden er det svært at forestille sig en demokratisk overgang, da Assad-regimet faldt uventet. Syrien stod tilbage uden funktioner som hær, politi og centralbank.
Hærens våben blev plyndret, og narkobander kæmper nu om smuglerruter. Lokalbefolkningen har taget sikkerheden i egne hænder, hvilket har ført til udenretslige henrettelser. 70 pct. af infrastrukturen er ødelagt, fire millioner syrere bor i telte, og 10 millioner er flygtninge. De syriske demokratiske styrker (mest kurdere) kontrollerer store områder i nordøst og kræver decentralisering og kontrol over olieproduktionen. Demokratiske valg i dette kaos ville være absurde og miskrediterede.
Selvom jeg ikke er tilfreds med magtovertagelsen, viser den nye regering tegn på at distancere sig fra sin tidligere ekstremistiske ideologi. Der er ikke demokrati i Syrien i dag, men for første gang er der reelle muligheder for det.
Demokratiet, jeg oplever i Danmark, kræver et bevidst samfund og en stat, der dækker borgernes basale behov. Vi drømmer om demokrati, men at tvinge det igennem nu ville føre til splittelse og kaos. Lad os i stedet hjælpe Syrien med en langsom og stabil overgang til det demokratiske styre, vi alle ønsker. Det kræver hjælp fra Danmark og verdens frie lande, så vi ikke ender i hænderne på et nyt religiøst eller politisk diktatur.