Depression er Danmarks dyreste og hyppigste hjernesygdom. Alligevel gør man alt for lidt for at hjælpe

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den nye Hjernerapport afslører den barske sandhed: Depression er ikke kun den mest udbredte hjernesygdom, men også den dyreste. 130 mia. kr. om året i direkte og indirekte omkostninger.

Det kunne betale aftalen om hele den grønne trepart (43 mia. kr.) tre gange hvert år. Alligevel er forebyggelse af depression ikke nævnt i Sundhedsstyrelsens 10-årsplan for psykiatri og mental sundhed fra 2022.

Alt imens depression kun er blevet mere udbredt siden da, bliver forebyggelse af depression ikke prioriteret på et niveau, der er i nærheden af sygdommens menneskelige og økonomiske omkostninger.

Sygdommen lægger et enormt pres på sundhedsvæsenet. Data fra Hjernerapporten viser, at personer med depression kræver markant flere sundhedsressourcer. Flere lægebesøg, ekstra indlæggelser og tre millioner flere sygedage om året.

Vi har forstået, at investering i forebyggelse og behandling af sygdomme som kræft og hjerte-kar-lidelser giver samfundet et positivt afkast. Hvorfor skulle det ikke gælde depression?

Når depression koster samfundet 130 mia. kr. om året og samtidig fratager den enkelte drømme, håb og et liv, der er værd at leve, hvorfor gør vi så ikke mere for at ændre den situation?

Hvor er samtalen om, i hvilken udstrækning et politisk vækstparadigme med forventninger til stadig større produktivitet har så store menneskelige omkostninger, at vi godt nok ender med at tjene mange penge, men blot for at bruge dem på at lappe vores psykiske velbefindende, så vi er i stand til at være i det?

Hvor er diskussionen af, hvordan vi skaber sammenhængskraft i samfundet, så alle bliver en del af et fællesskab, og ikke bliver ”sat af”, uanset om det er på uddannelsesområdet, boligmarkedet eller arbejdsmarkedet.

Depressionsforeningen arbejder for at skabe fællesskaber og for at støtte de ramte. Vi arbejder for at sikre bedre behandlingsmuligheder for dem, der allerede er syge, og for at reducere stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. Vi ønsker at give mennesker med depression en chance for at leve et værdigt liv. Men vi og andre foreninger kan ikke gøre det alene.

Politikerne må tage depression alvorligt som en sundhedsudfordring og handle nu for at sikre forebyggelse i fremtiden.

Depressionsforeningen så gerne, at der skabes politisk prioritering af forebyggelse, og vi har tre forslag:

1. Vi skal sikre, at civilsamfundsorganisationer inddrages, når sundhedsreformens ambition om patientrettet forebyggelse skal realiseres. Vi skal sikre, at patientforeningernes viden og indsats inddrages som en ressource, og sørge for, at de nye sundhedsråd på systematisk vis er i dialog med og anerkender og anvender den enorme forebyggelsesindsats, som civilsamfundsorganisationerne hver dag yder.

2. For det andet ønsker vi at sammentænke de mange forskellige initiativer, der på hver sit felt, men uden synergi, fokuserer på god mental sundhed, herunder f.eks. arbejdsmiljøområdet (Sammen om Mental Sundhed), socialpsykiatrien (Verdens Mentale Sundhedsdag), psykiatrien (Psykiatriplanen og Psykiatrirådet) og mange flere.

3. Vi mener, det er en god idé at etablere et videnscenter for stress, angst og depression, der bygger bro mellem social og klinisk forskning, sygdomsbehandling og civilsamfundsorganisationer, der varetager patienternes behov.

Det er på høje tid, at politikerne tager ansvar og gør forebyggelse af depression til en prioritet i vores sundhedspolitik.

Så kære politikere, vi kan kun løse denne udfordring gennem en samlet indsats. Vi skal give behandlingen af depression den nødvendige prioritet i psykiatriens 10-årsplan og styrke samarbejdet med civilsamfundet. På den måde kan vi skabe en reel forskel. Økonomisk og for de mange mennesker, der vil få mulighed for at leve et sundt og værdigt liv.